Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ansvaret for folkeskolen skifter hænder i København og Aarhus

Stemmerne er talt op efter kommunalvalget i går, og det står nu klart, at Venstre mister ansvaret for folkeskolen i både København og Aarhus. Fremover skal de røde partier stå i spidsen for skoleområdet i landets to største kommuner.

Foto: Jens Peter Engedal
Martin Vitved Schäfer
Start debatten
22. november 2017, kl. 15:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det var en glad og lettet københavnsk overborgmester, der ud på de sene timer kunne præsentere en aftale, der betyder, at Socialdemokratiet ud over overborgmesterposten også fremover får borgmesterposten i Børne- og Ungeforvaltningen i landets folkerigeste by.

"Efter en lang nat med forhandlinger er vi her på Rådhuset blevet enige om en aftale, der sikrer S overborgmesterposten og derudover posten som børne- og ungdomsborgmester", skrev Frank Jensen (Socialdemokratiet) på Facebook tidligt onsdag morgen.

Dermed tager partiet posten fra Venstre, hvor Pia Allerslev de sidste fire år har siddet i borgmesterstolen. Hun valgte ikke at genopstille ved dette kommunalvalg, efter hun blev vraget som sit partis spidskandidat.

Det vides endnu ikke, hvem den nye børne- og ungdomsborgmester bliver. Socialdemokratiet har også i den forgangne valgperiode haft en fagborgmesterpost i hovedstaden, nemlig Jesper Christensen, der har været socialborgmester. Inden da var han kortvarigt børne- og ungeborgmester. Det er derfor ganske sandsynligt, at han vil vende tilbage til sin gamle forvaltning og stå i spidsen for udviklingen af de københavnske folkeskoler i de næste fire år.

Aarhus: SF napper posten fra Venstre

I den anden ende af landet mister Venstre også ansvaret for skoleområdet. I Aarhus blev det til en begmand for Børn- og Ungerådmand Bünyamin Simsek (V). Hans parti mistede to procentpoint og må nu overlade posten til SF's Thomas Medom.

Skiftet på rådmandsposten i Aarhus har afgørende betydning for folkeskolerne. I Aarhus har de nemlig magistratstyre, hvilket betyder, at rådmanden er politisk chef for Børn- og Ungeforvaltningen. Hvor de politiske udvalg, der sammensættes med repræsentanter fra byrådets partier, i andre kommuner kan træffe beslutninger, kan udvalget i Aarhus kun rådgive rådmanden på området.

Senest den 15. december skal landets 98 kommuner være færdige med at konstituere sig og vælge borgmestre, rådmænd og udvalgsformænd. Det er før set, at aftaler der bliver indgået på valgnatten bliver brudt, og derfor skal alting tages med forbehold.

Radikal rådmand i Odense

I Odense ser det ud til, at De Radikale beholder rådmandsposten, men det er pt. uklart, om Susanne Crawley beholder posten eller må overlade den til nr. to på den radikale liste, Anne Skau Styrishave.

Ny formand for kommunerne

De Radikales Leon Sebbelin, der blev formand for KL's Børne- og Kulturudvalg efter Anna Mee Allerslev trak sig i slutningen af oktober, beholder borgmesterposten i Rebild Kommune. Det er dog uvis, om han fortsætter som medlem af KL's bestyrelse og som kommunernes skolepolitiske førstemand. Det bliver først afklaret på KL's Kommunalpolitisk Topmøde i starten af marts.

Også Høje-Taastrups konservative borgmester Michael Ziegler blev genvalgt, og partiet har nu flertal alene i kommunens byråd. Han har som formand for KL's Løn- og Personaleudvalg været kommunernes topforhandler ved overenskomstforhandlingerne og forventes at beholde posten og stå for forårets OK18-forhandlinger.

KL skal også have ny formand, efter Socialdemokratiet er blevet det største parti i kommunerne. Dermed fik Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) bare én periode som KL-formand i denne omgang. Det vides ikke, hvem af de socialdemokratiske borgmestre, der vil sætte sig for bordenden i KL.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ansvaret for folkeskolen skifter hænder i København og Aarhus

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS