Ansigt til ansigt med fysisk vold

Den mest udbredte myte om vold mod personalet i 'omsorgssektoren' er den om, at læreren eller socialarbejderen vist selv har provokeret eleven eller klienten gennem længere tid. Selv voldsramte kolleger tror om andre overfaldne kolleger, at de er nogen særlige urotyper, der faktisk beder om balladen. Denne åbenbart vidt udbredte myte dementerer forfatteren grundigt med undersøgelser og argumenter. Vold rammer tilfældigt blandt personalet. Men det er ikke tilfældige elever og klienter, der begår volden. Og personalet skal lære at 'læse situationer' og stemninger, så vi kan gelejde alle ud af frustrationen uden brug af hverken vold eller magt.

Forfatteren giver en masse gode råd og 'skemaer', som en personalegruppe kan bruge, hvis de vil forebygge, at situationen spidser til. Det kræver først og fremmest, at folk taler åbent med hinanden om truende episoder, og at ledelsen utvetydigt bakker dem op og ikke bagatelliserer. Det er ikke så ligetil, erkender forfatteren, når myterne er så udbredte, men uomgængeligt, hvis lærere skal turde skælde ud i alle typer klasser og sætte grænser for elever, der jokker på andre.

Bogen handler mest om social- og sundhedssektoren, men den danske bearbejder har tilføjet det lærerrelevante stof, og den er et must for sikkerhedsrepræsentanten, der så kan plukke ud til os andre.