Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ansat bag lukkede døre: Tårnby-skole får kontroversiel leder

Tårnby Kommune har konstitueret Camilla Hoffmann som skoleleder på Løjtegårdsskolen, efter at Annette Samsøe Jensen forlod en hårdt ramt skole, fordi hun ikke kunne stå inde for den måde, kommunen kører skolen på. Hverken medarbejderne, deres repræsentanter eller skolebestyrelsen var orienteret.

Foto: Hanne Loop
Simon Brix
14 kommentarer
7. november 2014, kl. 17:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

14 kommentarer

Skoleleder siger op: "Jeg kan ikke stå inde for den måde, det kører på"

Læs medarbejdernes brev her

Lærerne på skolen reagerede hurtigt og negativt på nyheden om den nye skoleleder. Camilla Hoffmann har nemlig en kontroversiel fortid. I 2010 blev hun kritiseret for at fortælle forældrene om begrundelserne for sin fyring af en lærer. Og i januar i år blev hun selv fyret som skoleleder i Næstved Kommune på grund af samarbejdsproblemer med lærerstaben.

I et brev til Tårnby Kommunalbestyrelse undrer skolens personale sig over valget.

"Som personale på Løjtegårdsskolen stiller vi os fuldstændig uforstående overfor, at en skoleleder med en sådan profil i den nuværende situation skal være med til at styrke ledelsen på Løjtegårdsskolen", står der i brevet fra samtlige ansatte på skolen. (find link til brevet til højre for artiklen).

Kontroversiel skoleleder fyres for samarbejdsproblemer

Besluttet for lukkede døre

Hvad der præcist er foregået i kommunens korridorer er uvist, men ifølge medarbejderbrevet er planerne for, hvem der skulle konstitueres som leder af Løjtegårdsskolen blevet ændret i 11. time. Kommunens skoleforvaltning havde nemlig indstillet skolens viceskoleleder, men det forslag tilsidesatte økonomiudvalget.

Det skete oven i købet uden at drøfte beslutningen med hverken medarbejderne, deres repræsentanter eller skolebestyrelsen, som først kunne læse sig til beslutningen om at ansætte Camilla Hoffmann i går, torsdag, via en kort meddelelse fra forvaltningschefen på skolens hjemmeside.

"Jeg fik i sidste uge at vide, at Joakim (Kjølberg, viceskoleleder, red.) ville blive konstitueret. Det havde han også selv fået at vide", fortæller bestyrelsesformand Pernille Malmqvist Kok, der ikke vil forholde sig til valget af Camilla Hoffmann, da hun kun kender til hende ud fra det, der har stået i medierne.

Men hun er "fuldstændig uforstående over for", at skolens bestyrelse ikke er blevet orienteret undervejs, og hun kalder det usædvanligt, at politikerne træffer en sådan beslutning.

Forældre på mærkerne

Den tidligere skoleleder, Annette Samsøe Jensen, var ifølge Pernille Malmqvist Kok afholdt, og hendes afgang har skabt stor bestyrtelse blandt personalet.

"Derfor havde jeg forventet, at Joakim, som kender situationen på skolen, ville blive indsat", siger hun og fortæller, at mange af skolens forældre er begyndt at mobilisere sig på blandt andet facebook, da de er bekymret for deres børns skolegang.

"Det er ikke for at tage lærernes parti, men der er tydeligvis noget galt på skolen".

Skole i forfald

Seks lærere og fire pædagoger er langtidssygmeldte. 12 lærere og altså én skoleleder har opsagt sin stilling i indeværende skoleår. Alle sammen på grund af loven om arbejdstid og skolereformen, skriver medarbejderne i brevet til kommunalbestyrelsen.

"Jeg er fuldstændig uforstående over for, at politikerne kan finde på at konstituere en leder med den baggrund, som Camilla Hoffmann har. Især med den tilstand, der er på skolen", siger formand for lærerkredsen, Ulla Erlandsen.

"Først kører politikerne lærerne over ved næsten fuldstændig at følge lov 409, og derefter bakker man henover lærerne. De står jo nærmest og tramper på lærerne. Jeg forstår ikke, at man som politiker kan finde på det", siger hun.

Tavs forvaltningschef

Folkeskolen.dk har forsøgt at indhente en kommentar fra forvaltningschef Susanne Hammer-Jakobsen, men hun har ikke ønsket at udtale sig. Vi arbejder fortsat på at indhente en kommentar fra Camilla Hoffmann selv.

Kommune giver lærere mundkurv på

Lærerkredsen er i gang med at undersøge, om konstitueringen af Camilla Hoffmann uden om medarbejdere og bestyrelse overhovedet er lovlig.

Camilla Hoffmann tiltræder som skoleleder mandag 17. november.

Politiker forsvarer konstituering: Man skal give folk en chance

14 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ansat bag lukkede døre: Tårnby-skole får kontroversiel leder

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS