På repræsentantskabsmødet i morgen i forhandlingsfællesskabet KTO skal man imidlertid ikke tage stilling til, om KTO skal forsøge at få forhandlingerne genoptaget. Det, repræsentantskabet kan beslutte, er, om det videre forløb skal ske i KTO-regi.
"En ensstemmig bestyrelse indstiller til repræsentantskabet, at KTO går samlet videre", siger Anni Herfort. Indstillingen siger også, at det er KTOs forhandlingsudvalg, der vurderer mulighederne for at komme videre i forhandlingerne med arbejdsgiverne.
"De seneste dages mange forlydender og spekulationer om et splittet KTO bør nu være manet i jorden en gang for alle. Bestyrelsens ensstemmige indstilling er et udtryk for et samlet og stærkt KTO", siger KTO-formand Poul Winckler i en presse-meddelelse. "Indstillingen er også et udtryk for, at sammenbruddet primært skyldes en bred modvilje mod at afsætte yderligere midler til forlodsfinansiering af ny løn. Uroen forstærkes naturligvis af, at vi samtidig ved, at der er pres fra regeringen mod amter og kommuner omkring økonomien. Vi frygter, at penge til ny løn fremover blot forsvinder i besparelser", siger Poul Wincker. Han vil ikke i dag svare på, om han på repræsentantskabets talerstol vil foreslå, at KTO kommer med et nyt forhandlingsoplæg til de kommunale arbejdsgivere.
"Det er klart, at sådan som kommunerne presses økonomisk i øjeblikket, bliver vores usikkerhed vedat forlodsfinansiere Ny Løn kun større", siger Anni Herfort. "Jeg er enig med Poul Winckler i, at man kan frygte, at pengene forsvinder i besparelser".
Anni Herfort: Vi går samlet videre til næste OK-skridt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.