Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Anni Herfort appellerer: Drop fyringen af tillidsmand

Hvert medlem af byrådet i Vordingborg modtager i dag et brev fra Anni Herfort. Formanden for Danmarks Lærerforening appellerer til, at de sætter sig grundigt ind i sagen om tillidsrepræsentant Aage Carlsen fra Svend Gønge-Skolen og derefter dropper den påtænkte fyring af ham.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
6. april 2002, kl. 10:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Den tilspidsede situation kan kun blive normal igen, hvis de enkelte byrådsmedlemmer personligt sætter sig ind i sagens indhold, og byrådet træffer den helt nødvendige beslutning om at frafalde den påtænkte afskedigelse af Aage Carlsen", skriver Anni Herfort i brevet.

folkeskolen.dk 12. marts 2002

Hun har ikke tillid til, at byrådet som den ansvarlige arbejdsgiver lægger afgørelsen i hænderne på kommunens topledelse.

"Der skal ikke være tvivl om, at vi er parate til at forfølge sagen til det yderste, hvis Vordingborg Kommune gennemfører afskedigelsen. Til gengæld kan jeg love fuld støtte til at få genoprettet de skader, som allerede er sket, hvis I frafalder afskedigelsen", skriver Anni Herfort til de lokale politikere.

Og skaderne er store, fremhæver Lærerforeningens formand. Ikke alene føler lærerne på Svend Gønge-Skolen sig svigtet og forrådt af de tidligere ledere, som kommunen har bedt udtale sig om Aage Carlsen til brug i fyringssagen. Tillidsrepræsentanterne på kommunens øvrige skoler er også kolossalt utrygge, og det er der god grund til, mener Anni Herfort.

"For de, som kender detaljerne i sagen, er der slet og ret tale om, at Aage Carlsen forfølges, fordi den tidligere skoleleder Bent Nyerup og kommunens topledelse ikke vil acceptere, at han målbevidst og vedholdende har forsøgt at sikre sine medlemmer rimelige arbejdsforhold", skriver hun.

"En kendelse fra et afskedigelsesnævn vil uden tvivl gøre det meget synligt, dels at kommunen uberettiget forfølger en tillidsrepræsentant og skiller sig af med ham, kun fordi han udfylder sin rolle som kollegernes repræsentant, dels at kommunen ikke overholder sin egen aftale om medarbejderindflydelse".

Anni Herfort tilføjer, at den mistillid, som lærerne i Vordingborg har til deres arbejdsgiver vil blive uopretteligt forstærket, og det vil blive svært for byen at rekruttere lærere i mange år fremover.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Anni Herfort appellerer: Drop fyringen af tillidsmand

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS