Kræften - den grusomme sygdom - har taget Anna Birgitte Steen-Jensen efter flere års barsk sygdomsforløb. Trods modgangen kunne hun opretholde sit gode humør.
Vi, der kender Anna-Birgitte fra hendes lange karriere i Danmarks Lærerforening, ved, at hun altid har haft et yderst positivt sind med en særlig kærlighed til folkeskolen.
Hun og jeg kæmpede i særlig grad for lokal skoleudvikling gennem vores fælles ti år i DLF's hovedstyrelse og pædagogiske udvalg.
Det seneste halve dusin år har vi arbejdet sammen i bestyrelsen for foreningen af tidligere medlemmer af DLF's hovedstyrelse. Også i denne sammenhæng kastede hun sig med stor iver ud i at skabe gode og fine aktiviteter for foreningens medlemmer.
Hendes basis har altid været Fredericia, hvor hun har været lærer, kredsformand, skoleleder og pædagogisk konsulent.
Anna-Birgitte var et enestående positivt, konstruktivt, glad og hjælpsomt menneske. Hun vil virkelig blive savnet.
Anna-Birgitte Steen-Jensen er død
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.