Denne bog er af den slags, man ikke rigtig ved, hvad man skal mene om. Den er så tilpas anderledes end de sædvanlige dyrebøger, at den nærmest bliver underholdende, hvilket vel heller ikke er så ringe endda. I bogen er det evolutionen, der er i centrum, dog uden i sig selv at fylde særlig meget. I stedet bliver evolutionen beskrevet ved hjælp af udvalgte dyr, heriblandt mennesket, ordnet i alfabetisk rækkefølge. Efter et kortere indledende afsnit er det første dyr således en Axolotl og det sidste naturligvis en Ål. Beskrivelserne er korte og ikke særlig præcise. Dog pirrer de ens nysgerrighed i så tilpas grad, at de alligevel bliver spændende. Teksten ledsages af nogle til tider temmelig underlige billeder, der dog hænger fint sammen med det overordnede emne om evolution. Til bogen hører også en cd med en lydinstallation, som fint kan høres, mens man læser bogen. Oplevelsen bliver således ganske speciel.
Bogen knytter sig til en særudstilling på Naturhistorisk Museum i Århus, og der er ingen tvivl om, at den da nok også tager sig bedst ud i forbindelse hermed. Isoleret er den helt igennem underlig.
AnimaliA - Overlevelsens ABC
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.