Anbragte børn mangler støtte i skolen

Halvdelen af de børn og unge, der anbringes uden for hjemmet er i den undervisningspligtige alder. De fleste går i folkeskole, men de har svært ved at holde trit med de andre børn. Flere må gå en klasse om, ligesom mange har problemer med at blive dygtige nok til at klare afgangsprøven i 9. klasse.

Det viser de to nye rapporter fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

"Det er ikke nødvendigvis, fordi børnene ikke har evnerne til at lære noget, at de bliver tabt", siger en af forskerne bag rapporterne, Dines Andersen, til Nyhedsavisen.

Børnene bliver tabt i uddannelsessystemet

Når børnene ikke får hjælp, hænger det sammen med, at de ofte sendes i familiepleje eller på en institution i anden kommune end deres egen. Det gør samarbejdet om undervisningen vanskelig, fordi psykologen og lærerne i den nye kommune ofte ikke har den viden, der skal til at give barnet den rigtige støtte i skolen.

"Konsekvensen kan være, at de kommer til at lære mindre, bliver tabt i uddannelsessystemet og får svært ved at klare sig på sigt", siger Dines Andersen.

Socialpædagogernes forbundsformand Kirsten Nissen opfordrer til, at der i højere grad bliver sat fokus på de anbragte børns skolegang.

"Børnene er svage og har vanskeligere grundforudsætninger, så der skal ofte noget særligt til for at give dem samme muligheder som andre børn - også på skoleområdet. Og det tyder de to undersøgelser på, at vi ikke er gode nok til", siger hun.

De fleste børn går i folkeskole

En del af løsningen ligger i at sætte ind meget tidligere og i at styrke samarbejdet på tværs af fagskel, mener Kirsten Nissen.

"Vi skal være meget bedre til at samarbejde mellem socialsektoren og undervisningssektoren, både i den forebyggende indsats, og når børnene bliver anbragt. Og så skal vi meget tidligere ind i forhold til disse børn. Helt generelt ser vi, at der ofte først reageres, når børnene er blevet større, ja næsten unge", siger Kirsten Nissen.

Cirka 14.000 børn og unge er anbragt i Danmark. Helt små børn bliver først og fremmest fjernet fra hjemmet, fordi forældrene ikke kan give barnet en tryg opvækst, mens de større børn og unge selv har vanskeligheder at slås med. Det handler ofte om skoleproblemer, venner og fritid.

De fleste af skolebørnene er i familiepleje. Før børnene blev flyttet væk fra hjemmet, gik de fleste i almindelige skole, og det fortsatte de med efter anbringelsen. Folkeskolen danner dermed ramme om hovedparten af de anbragte børns undervisning.

Rapporterne 'Anbragte børn i tal' og 'Fokus på skolegang ved visitation til anbringelse udenfor hjemmet' er de to første ud af fire delrapporter i projektet 'Anbragte børns undervisning', som Undervisningsministeriet har bestilt hos SFI.