Anbefalinger til madkundskab

En drøm af en grundbog

Jeg har fået en bog forærende, en ordentlig stor, rød moppedreng på 650 sider, som jeg synes er mega anbefalelsesværdig. Den er skrevet af Annelise Terndrup Pedersen, som er en af de store danske madkundskabskoryfæer. Der var engang, hvor alt, hvad der var værd at læse, kom fra Annelise Terndrup Pedersen, Jette Benn eller Helle Brønnum Carlsen.

Det er vitterligt en grundbog med alt inden for madlavning, hvor man kan slå op og finde en grundig beskrivelse af alt det, man har brug for at vide. For eksempel hvordan man laver en blanchering, eller hvordan frugter og planter er bygget op. Bogen går virkelig i dybden. Det kom bag på mig, at vi havde sådan én og så på dansk, for jeg plejede selv at bruge de internationale grundbøger, hvis jeg var i tvivl om noget.

Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at den her bog er det danske svar på Harold McGees ”On Food and Cooking”.

> "Madgrundbogen" af Annelise Terndrup Pedersen, Akademisk Forlag

Brug en fagdag på prøveprøve

Jeg vil også anbefale madkundskabslærere at afholde prøveprøver i valgfagene. Man kan gå til sin leder og bede om at få en fagdag, gerne allerede i januar eller februar.

En hel dag, hvor man arbejder, fuldstændig ligesom eleven skal til prøven. Oplægget til prøven og alt planlægningstamtammen med arbejdsfordeling og bestilling af varer tager vi så den sidste undervisningsgang inden prøveprøven. Hvis man har forberedt det godt, kan man afholde hele prøven på én dag, hvor eleverne møder ind på forskellige tidspunkter. Og de sidste fem minutter bruger vi på noget, der minder om en eksamination.

Argumentet for at afholde en prøveprøve er, at eleverne skal have noget tryghed i at skulle til prøve. Det værste for dem er faktisk, at de ikke ved, hvad der skal ske. Derfor er det så godt at lade dem opleve det på en måde, hvor resultatet ikke betyder noget. Jeg har haft elever til prøve både med og uden prøveprøve, og jeg kunne tydeligt mærke forskel.

Få jer en skoleurtehave

I får også min opfordring til at anlægge en urtehave på skolen. Jeg har virkelig glæde af min. På min gamle skole havde jeg en skolehave på 900 kvadratmeter. Nu er jeg på et nyt sted, hvor jeg måtte starte fra scratch. Men man kommer langt med et par pallerammer, så jeg spurgte, om der var nogle forældre, der ville hjælpe, og det var der sørme. Vores pedel hjalp med at banke dem sammen og sætte plastic på indersiden, så de ikke rådner. Og så har jeg spurgt forældrene på Aula, om nogle har krydderurtestauder.

Jeg ved godt, at man nogle steder ikke kan have en skolehave, fordi eleverne vil skolen ondt. Det har jeg aldrig selv oplevet. Jeg tror, det hjælper, hvis eleverne selv er med til at bygge haven. Når først den er etableret, er der mange penge at spare, for krydderurter er dyre.

Hvis eleverne ikke har noget at lave i madkundskab, sender jeg dem ud med en kande vand. Så kan de også lige smage. Jeg har russisk estragon, purløg, persille, rosmarin, timian, skovsyre, citronmelisse. Og så selvfølgelig mynte, som er populær til lærerfesterne, og derfor hjælper kollegerne også gerne med til at passe haven, hvis jeg ikke er på skolen.