Anbefalinger om inklusion kommer i næste uge

Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal kunne ikke løfte sløret for meget, da inklusionseftersynets rapport først præsenteres i næste uge, men han fortalte, at der bliver tale om nye syn på inklusion, at han forventer, at ord som "inklusionsbarnet" ikke længere bruges fra næste uge, og at der ikke længere vil blive talt om et mål om en inklusionsprocent på 96 procent. Alle skal jo gerne trives og være i faglig progression.

"Tidligere brugte vi en tredjedel af midlerne til specialundervisning, og børnene trivedes ikke bedre og lærte heller ikke meget, så derfor tog man beslutningen om øget inklusion med en målsætning om at nå 96 procent i gennemsnit på landsplan. Tidligere var der en kønsmæssig, social og etnisk skævvridning på specialskolerne, som man ønskede at ændre med øget inklusion. Derfor er ekspertgruppen blevet nedsat til at foretage et inklusionseftersyn", forklarede Claus Hjortdal.

Foruden ham består ekspertgruppen af to repræsentanter for eleverne, to lærere, en pædagog, en PPR-leder, to skolechefer og en direktør for Børne- og Ungeudvalget i Herning. Desuden har en referencegruppe på 35 fra forskellige organisationer været hørt flere gange undervejs i arbejdet.

Rasmus Alenkær: Lærerne er pressede og stressede

Anbefalinger indenfor samme rammer

Ekspertgruppen kommer med en række anbefalinger, men i kommissoriet stod, at gruppen ikke måtte foreslå noget, der kostede ekstra: "Anbefalingerne skal være praksisnære og skal umiddelbart kunne iværksættes. Anbefalingerne skal kunne realiseres inden for de gældende økonomiske rammer og de overordnede lovgivningsmæssige rammer".

Claus Hjortdal fortæller, at de i sekretærgruppen har haft en repræsentant med fra Finansministeriet.

"Vi siger i ekspertgruppen, at der skal være de midler, der skal til for at lave ordentlig inklusion. Vores erfaring er, at det er umuligt at følge de penge, der kom fra specialundervisningen ud til inklusionen. Pengene har i høj grad fulgt barnet men ikke opgaven. KL har lavet en undersøgelse, der viser, at pengene er fulgt med ud, men samtidig ved vi, at der er sparet på andre områder".

En skole har de penge, den har - og der er ingen håndtag at skrue på.

"Vi kan se, at lærerne underviser mere, og at klassekvotienten er steget i samme periode", siger Claus Hjortdal.

Flest resurser bruges til ordblinde og elever med andre læse/skrive-vanskeligheder. Men de elever, der fylder mest i medarbejdernes bevidsthed, er dem med udadreagerende adfærd. Det er dem, der "fylder".

"Diagnoserne er en udfordring, men det handler ikke om pædagogik. Diagnoser er et spørgsmål om behandling og er i lægeverdenen. Når vi taler om et barn i skolen, så har vi et barn - og måske har det barn en diagnose, men der følger ikke automatisk penge eller timer med af den grund", sagde Claus Hjortdal.

Inklusionseftersynets rapport forventes offentliggjort onsdag i næste uge.