I de seneste tre skoleår er der sket en stigning af elever i specialtilbud fra 26.994 i skoleåret 15/16 til 29.440 i 18/19. Dermed er andelen af elever, som er inkluderet i folkeskolens almene undervisning, faldet med 0,6 procentpoint til knap 94,7 procent.
Flere elever kommer i specialtilbud
Det bringer stort set inklusionsandelen tilbage på samme niveau, som før målsætningen om, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes, blev indført i 2012. Målsætningen blev ganske vist afskaffet i 2016, men med et budskab om, at der fortsat skulle være fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer.
Det er Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, som har kortlagt inklusionsgraden i folkeskolen. Analysen viser, at der er sket en stigning i andelen af segrerede elever i 77 kommuner. I 22 af dem er andelen steget med over et procentpoint, mens 17 kommuner har segregeret færre elever end for tre år siden.
Nødvendigt at tage højde for kommunernes rammevilkår
Den store forskel kommunerne imellem får Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed til at sætte gang i en ny analyse af kommunernes arbejde med inklusion. Analysen vil fokusere på, hvordan det går med de elever, der har særlige behov og udfordringer i skolen på tværs af kommunerne.
Igennem en risikobaseret statistisk model vil analysen først vise, hvor stor en andel af den enkelte kommunes elever der er blandt de elever med størst risiko for at blive segregeret. Herefter vil det være muligt at undersøge, om nogle kommuner inkluderer en større eller mindre andel af de mest udfordrede elever i den almene undervisning i forhold til, hvad man kunne forvente, når der tages højde for kommunernes rammevilkår. På den måde kan analysen vise spredningen i kommunernes visitationspraksis.
Kommuner må til lommerne: Behovet for specialundervisning vokser på ny
"Det er oplagt, at nogle kommuner segregerer flere elever end andre, fordi de har vidt forskellige rammevilkår. Der er for eksempel ikke noget odiøst i at sige, at Gentofte og Lolland Kommuner har forskellige vilkår", siger Peter Østergaard. Han er chef for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed.
Rammevilkårene handler for eksempel om forældrenes uddannelsesniveau, børns diagnoser, befolkningens sammensætning og de øvrige socioøkonomiske vilkår.
"De forskelle har vi ikke taget højde for i den aktuelle analyse, men ved at gøre det, kan vi se, hvor mange udfordrede børn den enkelte kommune har statistisk set", siger Peter Østergaard.
Kommuner kan lade sig inspirere af hinanden
Samtidig vil analysen sætte fokus på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte resultaterne for de elever, der er i størst risiko for at være blandt de mest udfordrede på landsplan.
"Når vi har analysen af rammevilkårene på plads, kan vi se på, hvilke resultater de udfordrede elever opnår. Vi har endnu ikke lagt os fast på parametrene, men det kan være relevant at se på, om eleverne får 9. klasses eksamen, hvilke karakterer de får og på deres trivsel og fravær", siger Peter Østergaard.
De kommuner, som både formår at løfte de udfordrede elevers resultater og samtidig inkluderer en stor del af eleverne i almenmiljøet, kan fungere som inspiration for andre kommuner, der ønsker input til arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer.
"Vi vil muligvis selv afdække eksempler på inkluderende læringsmiljøer, men ellers er tanken, at den enkelte kommune kan sige: 'Hvordan ser tallene ud hos os?' Derefter kan kommunen tage fat i kommuner, som gør det bedre, og høre, hvordan de bærer sig ad", siger Peter Østergaard.
Skolerne får flere elever med særlige behov
Analysen bliver formentlig færdig i løbet af næste år.
Du kan læse den aktuelle analyse fra Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed via dette link:
Analyse skal kortlægge kommunale forskelle i inklusion
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.