Analyse: Hver tredje elev med særlige behov har sjældent eller aldrig lyst til at komme i skole

I morgen offentliggøres den længe ventede evaluering af inklusionen i folkeskolen, som KL og regeringen aftalte i 2020. Men på forhånd viser en analyse fra Børns Vilgår, at elever med en eller flere psykiatriske diagnoser trives markant dårligere i skolehverdagen i almindelige klasser end deres klassekammerater.

Analysen baserer sig på spørgeskemasvar fra 2.672 børn i 4. og 7. klasse indhentet i løbet af foråret sidste år.

Her svarer næsten hver tredje elev med særlige behov, at de sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. For elever uden særlige behov svarer 12 procent det samme.

Eleverne angiver mange årsager til, at de ikke har lyst til at komme i skole. Flest svarer, at de føler sig trætte, mens den næstmest angivne årsag er, at de oplever at have svært ved at følge med rent fagligt.

I undersøgelsen dækker elever med særlige behov over elever med ADHD/ADD, angst, autisme, depression eller ocd.

Eleverne med særlige behov angiver også i langt højere grad at lide af tristhed, nervøsitet eller vrede ved tanken om at skulle i skole.

58 procent af eleverne med særlige behov svarer, at de har det sådan mindst et par gange om måneden. For elever uden særlige behov svarer 28 procent, at de har det sådan.

At elever med særlige behov i højere grad ikke trives i skolen end deres klassekammerater kommer også til udtryk ved, at de oftere spørger deres forældre, om de må slippe for at tage i skolen.

30 procent af børnene med særlige behov spørger mindst et par gange om måneden de voksne derhjemme, om de må slippe for at tage i skole, selvom de ikke er syge, mens andelen er halvt så stor (14 procent) hos børnene uden særlige behov.

Ifølge direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl viser undersøgelsen, at skolerne ikke har de nødvendige kompetencer og rammer til at skabe god inklusion.

”Det er helt afgørende, at skolerne får de nødvendige kompetencer og rammer, så alle børn kan deltage ligeværdigt i undervisningen og skolens sociale liv. Skolerne skal have mulighed for tidligt og systematisk at handle på mistrivsel, og kommunerne skal sikre, at skolerne kan få konkret rådgivning på opgaven. Og det kan ikke vente – tid er en afgørende faktor for alle børn, der mistrives, ikke mindst hvis vi vil forebygge højt skolefravær”, siger Rasmus Kjeldahl i en pressemeddelelse.