Amterne bagud med lønstigningerne

For at dokumentere, hvilke kommuner, der er skyld i, at samtlige kommuner kollektivt må af med store ekstra beløb i generelle lønstigninger, fordi de aftalte beløb ikek er udmøntet, har forhandlingsorgansiationen for de ansatte i kommuner og amter, KTO offentliggjort tabeller over lønstigningerne i de enkelte amter og kommuner. I Græsted-Gilleleje og Nakskov er medarbejderne i gennemsnit steget omkring 23 procent i løn siden 1999, viser statistikken. Men KTO understreger, at hvis en af de kommuner for eksempel i 2000 valgte at udlicitere en opgave, som før var varetaget af en meget lavtlønnet gruppe, kan det i sig selv betyde, at kommunens gennemsnitslønninger er steget markant. I den anden ende af statstikken ligger kommuner som Svendborg , Højer og Rudkøbing med lønstigninger på godt 11 procent på de fire år. I henhold til overenskomsten burde lønningerne være steget med 13,7 procent plus den såkaldte 'reststigning' - den forventning om lokale lønstigninger, som var en del af overenskomsten. Den betyder, at lønningerne i alt burde være steget med 16,9 procent i perioden.

Amtskommunerne bortset fra Ringkjøbing Amt ligger i den laveste halvdel af tabellen med lønstigninger mellem 11,6 og 15,6 procent, mens Ringkøbing Amt og Københavns Kommune er oppe over 16 procent i lønstigninger over fire år til de ansatte på sygehuse, specialskoler og andre amtslige institutioner.