Lærerne Anette Lock og Lissie Jensen fra Da Vinci Linjen på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg og udviklingskonsulent Elise Venndt fra Fredericia, hvor der er flere skoler med særlige linjer, åbnede debatten. De fortalte, hvordan de forsøgte at appellere til nutidens unge og løse nogle af problemerne i folkeskolen ved at indrette undervisningen i forskellige særlige linjer.
Glade overbygningselever
Eleverne er glade, de lærer noget - og de bliver i skolen, kunne repræsentanterne for begge de relativt nye projekter fortælle.
Men hvad med enhedsskolen, spurgte Niels Christian Sauer fra DLF's hovedstyrelse. Han argumenterede imod tendensen til at oprette særlige linjer i skolen. Han mindede om gamle dages sortering af eleverne og frygtede, at det kunne blive genindført - i en ny forklædning. Enhedsskolen er fundamentet under de demokratiske traditioner, sagde han. Det er netop mødet med forskelligheden i klassen, som danner grundlaget for vores samfundsmodel, sagde han.
Også idehistoriker og professor i filosofi og pædagogik ved DPU/Aarhus Universitet, Lars Henrik Schmidt, var kritisk over for udviklingen. Han mente dog, at den eneste måde at forsvare enhedsskolen på er at starte forfra med at forklare den.
"Folkeskolen har en udmærket profil, men der er ikke nogen, der kender den. En profil er en rød tråd som går igennem det hele. For at forsvare en klassisk profil er man nødt til at tegne en ny profil. Ingen gider jo være dansk mellemvare. Problemet er ikke os - problemet er valget af os" sagde han og argumenterede for, at man genindfører distriktsskoler.
Elise Venndt, Fredericia Kommune, mente godt, at enhedsskolen kan bevares, selv om man opretter forskellige linjer:
"Jeg vil være ked af, hvis man tror, at vi udvikler os bort fra enhedsskolen. Vi prøver at opdrage eleverne til at være vildænder, men også til, at de skal kunne flyve i formation. De skal kunne begge dele. Det er nøjagtig de samme værdier, vi forsøger at udvikle som resten af skolen", sagde hun.
Flere efterlyste nogle bud på løsninger. Kredsformand for Lolland-Falsters Lærerforening, Henrik Hansen, efterlyste håndfaste gode råd:
"Jeg synes, at enhedskolen - og folkeskolen - er under pres - både fra profilskoler og også fra privatskolerne. I Lolland er vi oppe på 24 pct. som går i privatskole. Er der noget af det fra Fredericia og Esbjerg, som kan bruges? Jeg tror, at der skal ske noget og det skal gå hurtigt", sagde han.
Kvantitativ eller kvalitativ
Et andet tema på mødet var brugen af evidens og virkningen på den pædagogiske forskning. Flere oplægsholdere var kritiske over for de tendensen til en mere kvantitativ forskning og flere internationale sammenligninger. Kun dekan for DPU Lars Qvortrup mente, at der er kommet en bedre balance mellem kvalitativ og kvantitativ forskning på skoleområdet.
Mødet, som fandt sted på Askov Højskole i Sydjylland, diskuterede også rejseholdets anbefalinger og indholdet i ny læreruddannelse og dens sammenhæng med praksis.
Alternativt Sorømøde: Eliteskole eller enhedsskole
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.