Alternativ retstavning breder sig

To tredjedele af studentereksamensstilene har to eller flere fejl i sammensatte ord - i 1990 var det under en femtedel, der havde så store problemer med at sætte ordene sammen. Og folkene bag undersøgelsen er ikke i tvivl om, at problemerne skyldes påvirkning fra engelsk, der har bredt sig i det offentlige rum:

"'Jensens Maler Firma a/s' står der på en varevogn; 'Dansk Litteratur Informations Center' står der på en statsinstitutions brevpapir; 'PANUM INSTITUT' står der i meterhøje guldbogstaver på Københavns Universitets lægeuddannelseshus på Blegdamsvej; og Undervisningsministeriet kalder - sikkert helt bevidst - en publikation for 'Uddannelses Redegørelse 2000'", skriver forfatteren, fagkonsulent i dansk på de gymansiale uddannelser, Ulrik Herskind.

"Der er sket et skred i bevidstheden på det her punkt", siger sprogprofessor og medlem af Dansk Sprognævn Jørn Lund. Og hvor nævnet ofte anbefaler, at man følger sprogets udvikling, vil han ikke anbefale, at man legaliserer "særskrivning" af ordene:

"Det er et fast træk i sproget. Ethvert barn kan høre forskel på hvidkål og hvid kål, rødvin og rød vin", siger han og anbefaler i stedet lærerne at styrke eleverne i at holde ørerne stive og dermed høre, hvornår ordene skal være sammensatte.

Computerens stavekontrol vil ofte være vildledende, den protesterer over mindre kendte sammensatte ord, men accepterer, hvis man i stedet skiller dem ad.

Undersøgelsen af studentereksamensstilene viser ikke ret store forskelle på fejlprocenterne mellem computerbrugere og studenter, der skriver i hånden, fordi de mest udbredte typer af stavefejl ikke opdages af stavekontrollen. Det gælder foruden sammensatte ord også endelses-fejl og r-fejl som "Vi sidder og høre musik". Derimod har der været et lille fald i de fejltyper, som stavekontrollen opdager, for eksempel forkert stavede fremmedord.