Alt for meget nyt presser

Forandringer, fusioner og for lidt tid til samarbejdet er noget af det, der presser medarbejderne på Nordstjernen Skoleafdeling i Frederikshavn.

Folkeskolereformen fylder også, men har måske lidt svært ved at komme til mellem alt det andet. Den lange skoledag fylder meget for eleverne. Faktisk anbefaler nogle læger forældrene at sygemelde deres børn indimellem, fordi børnene viser tegn på en alt for presset hverdag.

»Det med de lange skoledage er som at sige: 'Kan du ikke lide havregrød, så spis noget mere'. Nogle børn er meget udfordret af de lange skoledage. Eleverne med diagnoser i autismespektret kan søge om at få dispensation, men elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan ikke få dispensation - og de synes, det er hårdt«, fortæller tillidsrepræsentant Dorthe Normann Andersen.

»Mange af børnene synes, at skoledagen er blevet for lang. 7.-klasserne er hårdt ramt, fordi de går til præst også. Indimellem har de haft ni lektioner på en dag. Flere har også problemer med at gå til de fritidsaktiviteter, som de gerne vil«.

Skolebestyrelsen prøver at beskytte skolen mod urimeligheder

Tiden til at mødes mangler

Tillidsrepræsentanten mener, at der er mange gode intentioner i skolereformen. Men at få det hele til at fungere med de nye arbejdstider volder problemer.

»Vi har svært ved at finde tid til at mødes - især med pædagogerne men også med andre lærere - for eksempel nu, hvor vi skal arbejde med opgivelser til afgangsprøven. De, der har det sværest i dette, er vores nye kolleger. Når tingene er nye, og man skal udarbejde opgivelser i flere fag, så risikerer man let at komme til at arbejde alt for mange timer«, siger Dorthe Normann Andersen.

Hun kalder det et underligt paradoks, fordi lærerne jo er på skolen i hele deres arbejdstid. Så burde det være let at mødes, men det er det altså ikke, fordi folk er bundet op på undervisning og mange andre aktiviteter.

Pædagoger og andre kan stå for 75 procent af den understøttende undervisning i indskolingen i Frederikshavns Kommune. Men det er svært at aftale, hvad den understøttende undervisning skal indeholde, fordi der aldrig er tid til, at lærere og pædagoger kan mødes.

»Til gengæld tror jeg, at der er mange, der er glade for at have fri i weekenderne«, siger Dorthe Normann Andersen.

Som tillidsrepræsentant har hun påpeget behovet for at tage opgaver fra nogle af lærerne i perioder, fordi det ikke hang sammen. For eksempel elevplaner.

Ikke plads til at indføre nyt

Skolen vil gerne tage fat på mange af de nye ting i reformen. De taler for eksempel om at indføre et bevægelsesbånd på skolen for at få mere bevægelse ind i løbet af dagen. De vil også rigtig gerne udbygge samarbejdet med erhvervslivet og foreningerne, men det kræver tid, og den tid har de ikke haft.

I forhold til rullende indskoling hører distriktsskoleleder Kaj Erik Jensen mest positivt fra forældrene. Men for de børn, der har udfordringer, giver det mange skift. Det er for tidligt endnu at konkludere på den nye indskoling.

Og den understøttende undervisning er heller ikke helt på plads. I distriktet taler man om at veksle noget af tiden til den understøttende undervisning til tomedarbejderordninger. Det er de i dialog med forvaltningen om.

»Vi er hele tiden nødt til at prioritere«, siger to lærere, der har 3.-klasser. »Det er umuligt at få tid til at samarbejde om den understøttende undervisning.

Mette Kyhl Johansen og Casper Wøhlk fortæller, at tidligere havde de faktisk bevægelse med i løbet af skoledagen hver dag, men det holder ikke længere.

»Heldigvis får eleverne en del bevægelse i den understøttende undervisning, og vi sørger for, at de kommer op af stolene og strækker sig, når vi arbejder i timerne«.

Den understøttende undervisning har stadig ikke fundet sin form. Eleverne tænker, at det er hygge og leg, lærere og pædagoger mangler tid til at planlægge. Ofte varetages den understøttende undervisning af vikarer eller pædagogmedhjælpere.

De håber, at den understøttende undervisning kan blive konverteret til tomedarbejder-timer. Det ville give mening.

»Vi har kun én lektion i historie i 3. klasse, men de har seks lektioner understøttende undervisning, hvor der ikke er meget fagligt indhold«, siger Casper Wøhlk. Faktisk oplever lærerne ofte uro blandt børnene i tiden efter den understøttende undervisning. Der kunne blive en mere varieret undervisning, bevægelse og andet, hvis tiden blev brugt på tomedarbejderordning i stedet, siger de.

Inklusionsvejlederne er en hjælp

De to lærere understreger, at selv om de har meget travlt, så går de glade på arbejde hver dag.

»Det er dejligt, at vi har fået inklusionsvejlederne. Dem sparrer jeg meget med, og jeg føler aldrig, at jeg står alene med et problem«, siger Mette Kyhl Johansen.

De har elever på frisk start-kursus, hvor skolen prøver at give dem nogle redskaber til at klare sig især i det sociale i klassen. Samtidig fungerer kurset som et åndehul for de andre elever, når denne gruppe er væk fra klassen. I det hele taget fylder inklusionsarbejdet en del, fortæller de.

»Folkeskolereformen betyder, at børnene er brugt hen på eftermiddagen. Det er nogle meget lange dage for dem, og vi har forældre, der holder enkelte børn hjemme to dage om ugen i en periode for at give dem noget ro«, siger Mette Kyhl Johansen.

»Vi ser stressramte børn, og vi har nogle, hvor deres læge direkte har sagt, at barnet skal have nogle kortere dage«, fortæller Cas­per Wøhlk.