Imponerende alligevel, hvordan tosproget elev faktisk bliver tresproget, når det kommer til bandeord.
Hjemkundskabslærer med normalt ellers høj klamhedstærskel må kapitulere i mødet med udefinerbar substans, som Ophelia, Liv og Hafsa insisterer på at kalde kartoffelmos.
Pludseligt og uforberedt møde med ordet »stålsat« giver 34-årig engelsklærer Michael Ziegler-tics.
Ambitiøs elevrådsformand skal nok blive en forhadt politiker engang.
Nå. Men så prøver vi at gennemføre it-undervisningen uden at bruge computere denne gang.
Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.
Alt for korte nyheder
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.