Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Alle fyringssager skal fortsat behandles centralt

Thorkild Thejsen
Start debatten
29. juni 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Organisationsudvalget har fået en fin og grundig redegørelse om det seriøse og professionelle arbejde, som medarbejdere i foreningens sekretariat udfører, når et medlem trues med fyring, mente udvalgsmedlem Lars Busk Hansen.

Folkeskolen nr. 19 2007

»Desværre traf udvalget en forkert beslutning«, lød hans konklusion.

Fra organisationsudvalget havde hovedstyrelsen fået et forslag om, at kredsene skulle overtage den fulde sagsbehandling af fyringssager, som begrundes med manglende arbejde. Hele udvalget var for - undtagen Lars Busk.

»I sager, hvor afskeden begrundes med arbejdsmangel, støtter vi os altid på kredsens vurdering, derfor anbefaler vi, at disse sager fremover skal behandles lokalt. Men selvfølgelig skal kredsene tilbydes kurser, de vil også fortsat kunne få sparring og hente eksperthjælp i hovedforeningen, og hvis en kommune prøver usagligt at begrunde en afsked med mangel på arbejde, og sagen dækker over noget andet, så kan foreningen centralt selvfølgelig altid træde til«, argumenterede udvalgsformand Astrid Schjødt Pedersen.

Per Sand Pedersen mente, at en udlægning af arbejdet »burde være helt enkelt at klare for enhver bæredygtig kreds«, men det overbeviste ikke hovedstyrelsen. Birgitte Baktoft, Tove Borch, Helen Sørensen og flere andre takkede pænt nej. Medlemmernes retssikkerhed er det vigtigste, og der må ikke kunne »gå mytedannelse i det«: Man skal altid være 100 procent sikker på, at kreds og kommuner ikke har en fælles forståelse af, at en afskedigelse er i orden, hvis den ikke er det.

»Hvis vi mener alvorligt, at DLF er en fælles fagforening, må vi have den type diskussioner en gang imellem«, sagde Vivi Hansen.

Stig Andersen mente, at det ville være alt for betænkeligt at ændre proceduren, når så mange kredse er imod, og Anders Bondo konkluderede, at alle sager om uønsket afsked fortsat skal behandles centralt.

»Vi må lade praksis udvikle sig, og det principielle kan vi passende drøfte på et kredsformandsmøde, men der skal ikke ske ændringer nu«, sagde han.

tt@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Alle fyringssager skal fortsat behandles centralt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS