Alexander og pigtråden

Denne billedbog handler om mobning, ensomhed og savn af forældre. Alexanders liv er så forfærdeligt, at ethvert barn må føle medlidenhed med ham. Overdrivelse i både tegninger og fortælling er et af virkemidlerne.

Alexander bor på et børnehjem, der ligner en kulisse fra en Hitchcock-film. Han præsenteres for læserne, medens han står med tungen frosset fast til en lygtepæl igennem en hel nat. De andre børn havde lokket ham til at slikke på den. Mens han står der, fortælles alle de uhyrligheder, han har været udsat for, i tilbageblik.

Det hele starter, da den nye dreng Oswald arriverer. Han får de andre børn med på drillerierne. Da solen sørger for, at Alexander kommer fri af lygtepælen, bliver han vred. Han er ikke længere bange, men går delvis hyllet ind i pigtråd ind i flokken af kammerater, der skriger af smerte ved nærkontakt med pigtråden. Da Alexander til sidst selv begynder at græde, forstår de andre børn hans smerte og hjælper ham med at komme fri af pigtråden: "Og så forsvandt det, der gjorde ondt i hjertet og i hovedet. For det gør det, når man gør alting godt igen".

Illustrationerne er meddigtende. Alexanders smerte og mobbernes ondskabsfuldhed træder tydeligt frem. Også her er overdrivelsen et udmærket virkemiddel.

Som det er tradition i mange billed- og børnebøger, har fortællingen et opdragende sigte. Og denne bog er meget velegnet til at få en snak med yngre børn om mobning og drillerier. Den anbefales til oplæsning for de ældste børn i daginstitutioner og til indskolingen.