I morgen har Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen indkaldt de tre socialdemokratiske ministre Mette Frederiksen, Christine Antorini og Bjarne Corydon i åbent samråd om deres rolle i lovindgrebet, der stoppede lockouten af lærerne. Baggrunden for samrådet er en række afslørende artikler, som fagbladet Folkeskolen har kunnet skrive på baggrund af en aktindsigt hos Beskæftigelsesministeriet.
Afsløring: Her er drejebogen til lovindgrebet
"Der har jo været forskellige oplysninger fremme efter forløbet, som nok bør få regeringen til at ændre forklaring. De har hele tiden holdt fast i, at der ikke var en plan i skuffen, men det har der jo været. Ikke bare en plan, men en plan der var så udarbejdet, at man kunne varsko regeringsordførerne og træne dem i at svare på ubehagelige spørgsmål. Det kan man kun gøre, hvis man har haft en plan i skuffen", siger Alex Ahrendtsen til folkeskolen.dk.
Retorik-professor: Politikerne holder os for nar
Dansk Folkeparti endte med at stemme for lovforslaget, der satte en stopper for lockouten af lærerne. Dengang fortalte Alex Ahrendtsen at han stemte for "med grædende fingre". Derefter var Dansk Folkeparti som en del af forligskredsen bag folkeskolen med til at indgå aftale om folkeskolereformen. Reformen indeholder et løft i elevernes timetal, som primært skal finansieres af lærernes nye arbejdstidsregler.
"De har lagt det an på, at der skulle være overenskomstforhandlinger og folkeskoleforhandlinger på samme tid. Vores formodning har hele tiden været, at det har været planlagt og orkestreret med KL", siger Alex Ahrendtsen.
Bondo: Jeg sagde det til demonstrationen på slotspladsen
Pres på den pædagogiske stemme Lærerne har udover at protestere mod forløbet og indholdet af de nye arbejdstidsregler forsøgt at gøre gældende, at den kommende folkeskolereform ikke er optimal. Ifølge Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager har forløbet været urimeligt.
"Det står klart, at forløbet har været orkestreret fuldstændig på forhånd. Det har ikke været et fair forløb med to ligeværdige parter, som det ellers bør være", siger Merete Riisager, der også fortæller, at det var derfor, partiet endte med at stemme imod lovindgrebet.
Alex Ahrendtsen kalder tre ministre i samråd
Hun ærgrer sig over, at lærernes faglige pædagogiske kritik af reformen er blevet reduceret til en kamp for rettigheder.
"Det er kedeligt, at lærernes pædagogiske kritik af reformen er blevet rodet sammen med kampen for arbejdsmæssige privilegier. Også fordi privilegierne fyldte meget for lærerne. Men det er kedeligt, for nu står vi med en meget dårlig skolereform", siger Merete Riisager.
30 timer, der forandrede skolen
Hvordan kunne man afvise drejebog? Enhedslisten stemte heller ikke for lovindgrebet. Hos regeringens parlamentariske grundlag tror folkeskoleordfører Lars Dohn, samrådet i morgen kan ende med en sang fra de varme lande. Alligevel ser han frem til samrådet.
"Det ene spørgsmål er ret konkret, nemlig: Hvorfor man på samråd i forbindelse med 1. behandling af lovindgrebet kunne afvise, at der lå en drejebog for hele forløbet", siger Lars Dohn, der derudover vil spørge følge op på, hvilke konsekvenser forløbet vil have for lokalaftaler på skoleområdet, ligesom det skal undersøges, hvad forløbet betyder for andre grupper af offentligt ansatte, når de i fremtiden skal forhandle overenskomst.
Følg samrådet her på siden - folkeskolen.dk livetweeter fra onsdag kl. 11
Alex Ahrendtsen: Regeringen bør ændre forklaring
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.