Albertslunds tosprogede får også dårlige karakterer

Albertslund er ikke nævnt i artiklen om DA's analyse i DA's blad Arbejdsmarkedspolitisk Agenda, men uddannelseskonsulent i DA Louise Pihl bekræfter over for folkeskolen.dk, at Albertslund ikke bedre end andre kommuner formår at hæve de tosprogede elevers karakterer i dansk og matematik. Folkeskoleforligspartierne sidder netop nu til morgen og forhandler om at lovliggøre Albertslund-modellen, så man over hele landet kan sprogteste børn før skolestart og fordele de sprogligt svage mellem skolerne.

"Når vi kigger på faglighed målt som karakterer, så viser vores tal, at ingen kommuner i Danmark formår at løfte indvandrereleverne. Tallene viser et generelt integrationsproblem. Der er nok ingen mirakelkur", mener Louise Pihl. Brøndby Kommune er blandt de kommuner i analysen, der hvor de tosprogede elever klarer sig mindst ringe, og det begrunder chef for Brøndbys skoleafdeling Kirsten Berntsen blandt andet med, at kommunen har så mange års erfaring.

Spredning har givet os et andet samfundI Albertslund håber børneudvalgsformand Jens Mikkelsen (S) ikke, karakteranalysen kommer til at forhindre Albertslund-modellens lovliggørelse:

"Jeg har aldrig troet, at spredning ville give 13 i den anden ende. Men uden Albertslund-modellen havde vi haft et helt andet samfund, et meget mere lukket samfund med to 'sorte' skoler. Mine børn går på en skole, hvor der ellers ikke ville have været nogen tosprogede børn, men nu leger lille Jonas med lille Mehmet, og vi rykker os alle sammen i vores holdninger", siger Jens Mikkelsen og henviser også til, at Albertslund-modellen kombineret med et massivt fokus på læsning nu har løftet de yngste tosprogedes læseresultater markant. Albertslund sætter også fokus på integration på en række områder, blandt andet ved at arbejde for, at flere tosprogede børn kommer i vuggestue.

"Jeg håber, at vi over en årrække slet ikke behøver at sprede eleverne, fordi de alle sammen er blevet gode til dansk", siger Jens Mikkelsen.

DA-analysen ser på forskellene mellem indvandreres og efterkommers afgangskarakterer i dansk og matematik sammenholdt med danske børns og renset for forskelle i forældrenes uddannelsesniveau. En analyse fra det svenske Skolverket viste for nylig, at bortset fra på deciderede ghettoskoler, så kunne forskellen mellem tosprogede elevers og svenskfødtes præstationer forklares med forskelle i elevernes sociale baggrund. Sådan er det ikke i Danmark ifølge DA's analyse.