Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Akademisk lærerbachelor skal uddanne ét-fagslærere

Aarhus Universitet har sendt sin ansøgning om en akademisk læreruddannelse. Uddannelsen skal være en treårig bachelor til et-fagslærer, efterfulgt af en to-årig kandidatuddannelse delt i to spor - til flerfagslærer i skolen eller til gymnasielærer.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
4. oktober 2007, kl. 14:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Universitetet søger i første omgang om godkendelse til bachelordelen inden for naturfag (natur og teknik, fysik og kemi, matematik, geografi eller biologi) og inden for humaniora (tysk, fransk eller engelsk). Uddannelsen skal bygges op om tre integrerede søjler:

Aarhus Universitets ansøgning

- Fag/fagdidaktik/videnskabsteori

- Pædagogiske fag og praksislaboratorium

- Praktik

Efter bachelordelen er de studerende rustet til at undervise i ét fag i grundskolen eller til at læse videre på den overbygning, som skal stå klar, inden de første studerende er færdige i 2011.

"Den fag-faglige del af uddannelsen er sikret betydeligt større dybde end i den eksisterende læreruddannelse på to måder. Dels ved at undervisningen er forskningsbaseret, dels ved at de fag-faglige elementer inden for det valgte undervisningsfag tilsammen udgør 105 ECTS inklusive bachelorprojekt", lyder det i ansøgningen.

Den akademiske læreruddannelse vil i høj grad arbejde med sammenhængen mellem de teoretiske og de praktiske elementer og styrke praktikken.

"Der er imidlertid hverken i forskning eller evalueringer belæg for at give praktikken større omfang end i dag. Der er derimod belæg for at styrke praktikkens kvalitet gennem stærkere tilknytning til uddannelsens teoretiske elementer, hvilket netop er, hvad Aarhus Universitet planlægger at gøre i den akademiske lærerbachelor".

Overbygning er også for seminarieuddannede

Kandidatoverbygningen vil have et gymnasiespor og et folkeskolespor. De to overbygningsspor vil blive udviklet undervejs, og lærere uddannet på den traditionelle læreruddannelse skal også kunne optages på overbygningen.

Den afgørende årsag til, at Aarhus Universitet vil tilbyde en læreruddannelse er ifølge ansøgningen, at der er behov for en styrkelse af det fag-faglige niveau på læreruddannelsen og for, at lærere i højere grad uddannes til at udnytte forskningsbaseret viden om pædagogik, didaktik og uddannelsessystemer. Men det understreges, at man ikke ønsker at overtage læreruddannelsen.

"Aarhus Universitet ønsker derimod at udbyde en akademisk og forskningsbaseret læreruddannelse som et alternativ til seminariernes læreruddannelse - gerne med henblik på at udvikle samarbejdsrelationerne mellem de to typer uddannelsesinstitutioner".

Udannelsen skal foregå i et samarbejde mellem DPU,

Det Humanistiske Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Desuden har Frederiksberg og Århus Lærerseminarium været med i udviklingen af uddannelsen, og man vil fortsat søge at samarbejde med seminarierne.

Læs Aarhus Universitets ansøgning via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Akademisk lærerbachelor skal uddanne ét-fagslærere

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS