Agi Csonka bliver ny formand for Børnerådet

Social- og indenrigsminister Astrid Krag har udpeget en ny formand for Børnerådet. Det bliver programchef i Villum Fonden Agi Csonka, der frem til udgangen af 2021 skal stå i spidsen for rådet, skriver Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse. 59-årige Agi Csonka har som programchef haft ansvaret for Villum Fondens indsats med børn og unge, og hun er også formand for Dansk Flygtningehjælp. Agi Csonka har tidligere været ansat i vidensorganisationen SFI, der i dag hedder Vive.

sim.dk: Agi Csonka bliver ny formand for Børnerådet