Aftaleretten skamskudt i voldgiftssag

"Sagen kan udlægges som om, at vores a conto-lønsystem nærmest er blevet varigt og har en langt mere indskrænkende virkning på aftaleretten, end vi kunne have fantasi til at forestille os", siger formanden for de kommunalt ansattes forhandlingsorganisation KTO, Poul Winckler. "Det er ikke acceptabelt, at vores aftaleret bliver reduceret, og det er i hvert fald helt urimeligt, hvis arbejdsgiverne kan fastsætte lønnen ensidigt".

I aftalen om ny løn findes et trefaset tvistløsningssystem. Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis man efter tredje fase, hvor de centrale parter kommer på banen, stadig ikke kan enes om, hvor meget den nyansatte skal have i løntillæg. Det var de faglige organisationers opfattelse, at den nyansatte så måtte nøjes med grundløn plus de centralt aftalte løndele, ind til man kunne opnå enighed - eller den pågældende havde fundet arbejde et andet sted. Men dommeren gav de offentlige arbejdsgivere ret i, at de kan blive ved med at udbetale et aconto-beløb svarende til det løntilbud, kommunen har givet. Med andre ord kan de kommunale arbejdsgivere i praksis fastsætte lønnen alene, hvis man ikke kan blive enige. Opmandens gav KL ret i, at hvis den ansatte måtte nøjes med de centralt fastsatte løndele, ville det svare til en blokade af stillingen, altså en form for konfliktret, som ikke rummes i aftalen.

KTO vurderer i øjeblikket konsekvenserne af kendelsen og ville stille overenskomstkrav som konsekvens af afgørelsen. I forvejen kræver de kommunale arbejdstagere kræver en opstramning af tvistløsningssystemet ved de kommende overenskomstforhandlinger: "For eksempel i form af en opmand, en voldgift eller måske lokal konfliktret", sagde Poul Winckler ved dagens præsentation af kravene.