Gyldendal Uddannelse fejrede igen i sig selv ved at uddele sin Læremiddelpris. Modtagerne er i år er ægteparret Rikke Teglskov og Bo Kristensen, som står bag udviklingen af matematiksystemet MULTI til alle trin fra 0. til og med 6. klasse.
Forfatterne har desuden bidraget til udviklingen af Gyldendals matematikportaler til indskolingen og mellemtrinnet og holder oplæg på flere af Gyldendals matematikkurser.
"Deres dybe involvering i udviklingen af matematik i grundskolen gør dem til værdige modtagere af prisen." lyder det i forlagets begrundelse for at give prisen til netop Rikke Teglskov og Bo Kristensen.
Gyldendals Læremiddelpris består, udover æren, af 25.000 kroner til deling mellem de to forfattere.
Folkeskolens anmelder er enig i at Multi er et godt system. Om Multi 1A sagde Folkeskolens anmelder blandt andet: "materialet her er virkelighedsnært og indeholder et grafisk flot layout samt de funktioner og den interaktivitet, der forlanges i en moderne matematikundervisning i dag."
Multi til 4. klasse fik følgende ord med på vejen: "Materialet er rigtig godt gennemarbejdet, og lærervejledningen og kopimappen supplerer grundbogen og opgavebogen rigtig flot."
Ægtepar vinder læremiddelpris
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.