AE-rådet: Regeringen sparer på folkeskolen

Samtidig er antallet af børn og unge fra 7 til 15 år steget med cirka 52.000, hedder det i rapporten fra AE-rådet, der baserer sine beregninger på ministerens egne tal.

I juni svarede finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Folketingets uddannelsesudvalg, at investeringerne i folkeskolen var øget under VK-regeringen. Men det passer ikke, understreger chefanalytiker i Arbejderbevægelses Erhvervsråd Martin Madsen.

"Investeringerne i folkeskolen har hverken fulgt med det stigende antal folkeskoleelever eller den generelle velstandsfremgang. Det er baggrunden for, at mange folkeskoler i dag er utidssvarende og i ekstrem dårlig stand. Situationen er nogle steder så kritisk, at forholdene er direkte sundhedsfarlige og skadelige for de unges indlæring og helbred", siger han.

Investeringerne falder også i 2009

Regeringen fremstiller sin kvalitetsfond som en massiv satsning på 50 milliarder kroner, som fra 2009 medfinansierer et ekstraordinært løft i investeringerne i blandt andet sygehuse, sundhed og skoler.

Men regeringen benytter en opgørelsesmetode, hvor man akkumulerer tal år for år, så man får et vilkårligt stort milliardbeløb ud af selv små løft, hvis bare man akkumulerer over tilstrækkelig mange år, påpeger AE-rådet. Reelt set er billedet, at de offentlige investeringer falder i 2009.

"Af både kommuneaftalen og finanslovforslaget fremgår det, at rammen til investeringer i blandt andet folkeskolen falder i 2009. Hvis de offentlige investeringer i 2008 var utilstrækkelige til at undgå uhumske toiletter i folkeskolen og utidssvarende undervisningslokaler, så vil de ligeledes være det i 2009. Med regeringens nuværende investeringsniveau, må eleverne på landets folkeskoler stadig kigge langt efter bedre forhold", siger chefanalytiker Martin Madsen.

Investeringerne fulgte det stigende elevtal i 1990'erne

Finansministeren anerkender i sit svar til uddannelsesvalget i juni, at der er "et fald i investeringerne fra det ekstraordinært høje niveau i 2001 til 2007, som anført af AE-rådet".

Indrømmelsen følges op med, at faldet ikke afspejler "manglende investeringer, men et ekstraordinært højt niveau i 2001, herunder særligt i forhold til det lave niveau i 1990'erne."

"Finansministeren bør i så fald forklare, hvad der er af ekstraordinære

begivenheder, som skulle forårsage et ekstraordinært højt investeringsniveau i folkeskolen i 2001. Investeringerne har op gennem 1990'erne fulgt med det stigende elevtal, hvilket ikke har været tilfældet efter 2001", lyder det fra AE-rådet.