Advokat: Roskilde ville begrænse Louis Hansens ytringsfrihed

Karoly Nehmet pegede i sin procedure i Østre Landsret i dag på, at kommunaldirektøren under afhøringen i går bruge ord og vendinger, der også går igen i kommunens advokats skrift i sagen - samarbejdsvanskeligheder, en betændt situation, indblanding i en igangværende politisk proces og uro i lokalområdet:

"Jeg har igen og igen forsøgt at få svar på, hvad det var for et samarbejde, der var ødelagt og hvem, der havde ødelagt det. Hvad det var en for en betændt situation, hvad det var for en indblanding i den politiske proces, og hvem der skabte uro i lokalområdet", lød det fra Karoly Nehmet.

"Det var ikke Louis Hansen eller hans læserbrev, men derimod Roskilde Kommunes reaktion på læserbrevet, der skabte polemik og uro", understregede Karoly Nehmet.

Hans modpart, Roskilde Kommunes advokat Jørgen Vinding, lagde i sin procedure vægt på, at Louis Hansen blev fritaget for tjeneste - sendt hjem med fuld løn, men hverken bortvist, opsagt eller suspenderet. Der var ganske vist ved tjenestefritagelsen lagt op til tjenstligt forhør og både bøde og irettesættelse, men byrådet nøjedes i sidste ende med tjenestefritagelsen.

"Det er gængs praksis og et led i ledelsesretten at fritage en ansat for tjeneste ud fra en hensigtsmæssighedsbetragtning", sagde advokat Jørgen Vinding og henviste blandt andet til sagen om brandmand Max Blicher Hansen, der i årevis ikke måtte trække i sin brandmandsuniform, fordi Københavns Kommune frygtede ballade fra de øvrige brandmænds side.

Karoly Nehmet fremhævede, at ganske vist kan man fritage folk fra tjeneste midlertidgt, mens man eksempelvis tager stilling til, om der er basis for en suspension. Men hvis der var tale om en sådan midlertidig foranstaltning, skulle den være ophævet, da byrådet besluttede ikke at rejse en tjenestemandssag imod ham.

Grotesk overreaktion

"Jeg vil godt gøre en byrådspolitikers ord til mine - der var tale om en grotesk overreaktion fra Roskilde Kommunes side", sagde Karoly Nehmet og fastholdt Louis Hansens pligt til som skoleleder at reagere, når en politiker i en avis taler om, at hans skole skulle have 'ondt i fagligheden'.

De to advokater diskuterede naturligvis også ytringsfrihedsaspektet i sagen ved hjælp af stribevis af ombudsmandsafgørelser gennem årene, som forsøger at afveje forholdet mellem en embedsmands loyalitet over for sin arbejdsgiver og den pågældendes ret til at ytre sig. Den afvejning er det nu op til landsretten med dommer Lisbet Wandel i spidsen at foretage.

En ekspert i forvaltningsret, Oluf Jørgensen, har tidligere sagt til Folkeskolen:

"Som udgangspunkt skal der skelnes mellem, når offentligt ansatte udtaler sig på egne vegne og på tjenestens vegne. Men undtagelsen fra hovedprincippet gælder, når det er en leder af en relativt selvstændig offentlig institution, hvilket uden tvivl gælder en folkeskole. Da har lederen ret til at udtale sig på institutionens vegne, medmindre den overordnede myndighed har benyttet sig af sin instruktionsadgang til at lægge principper om, at lederne ikke må udtale sig på institutionens vegne. Og det har jeg endnu aldrig hørt om en myndighed, der har gjort".

Retten vil afsige dom i sagen senest den 6. december.