Holbæk Politi advarer via samtlige danske kommuner mod et tv-skab på hjul, som formodentlig står på mange danske skoler og institutioner landet over. I januar kostede den type skab en 12-årig pige livet, da det væltede ned over hende og dræbte hende.
Efter undersøgelsen af ulykken har politiet og Arbejdstilsynet vurderet, at problemet er kombinationen af låger og hjul i skabets konstruktion. Hvis et barn holder i lågerne, når det rejser sig for at betjene tv'et, er der risiko for, at skabet vælter - der skal blot en belastning på tre-fire kilo til.
Politiet opfordrer gennem Kommunernes Landsforening alle skoler og institutioner til at kigge deres tv-møbler efter og eventuelt fjerne lågerne.
Advarsel mod farligt tv-skab
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.