Cd'en henvender sig til børnefamilier og til indskolingen, både undervisning og skolefritidsordningen. Indholdsmæssigt er der fokus på bogstaver, men også anden nyttig viden som højre/venstreforhold. For eksempel er der en "Bjørne-blues" og en "Drage-disko", hvor der fokuseres på forskellen mellem b og d, som mange børn har svært ved. Alle sangtekster kan printes fra hjemmesiden www.ricma.dk
Flere af sangene er indsunget af en mandestemme, og det har mange børn svært ved at imitere; derimod synes jeg godt om de steder, hvor børnekoret medvirker. Der er en god energi i sangene, og musikalsk har man spredt sig over forskellige genrer, hvilket jeg ser som et plus. Jeg er specielt begejstret for "Venstre og højre-sangen". Der er ingen lege eller dansebeskrivelse til den, men selve sangens tekst inviterer og opfordrer til aktiv deltagelse, og der er ingen tvivl om, at deltagelsen skaber bevidsthed om højre og venstre.
Efter min vurdering vil dele af cd'en være brugbare både i musik- og danskundervisningen.
ABC med W
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.