Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Århusianernes valgsucces

Et stort forarbejde betød, at den samlede stemmeprocent i Århus Amt kom op på 53 mod kun 34 ved valget i 1999

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
8. januar 2004, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Rødvin og et grundigt benarbejde førte til, at Århus-området for første gang i otte år bliver repræsenteret med to kandidater i hovedstyrelsen.

Folkeskolen nr. 02 2004

Århus Lærerforening stillede rødvin på højkant, som tillidsrepræsentanterne kunne udlodde blandt dem, der afleverede deres stemme. Samtidig var der op til jul arrangeret fælles stemmeseddelaflevering for at skabe sport i at få stemmeprocenten i vejret. Det store forarbejde betød, at den samlede stemmeprocent i amtet kom op på 53 mod kun 34 ved valget i 1999, og at to nyvalgte århusianere i dag er med i hovedstyrelsen.

»Vi begyndte allerede i september at varme kraftigt op under tillidsrepræsentanter og suppleanter og tale med dem om, at vi ikke skulle have den lave stemmeprocent igen, og hovedstyrelsesmedlem Per Sand Pedersen var her for at fortælle om, hvor vigtigt det er at have et hovedstyrelsesmedlem lokalt«, fortæller næstformand i Århus Lærerforening og nyvalgt hovedstyrelsesmedlem Tove ­Borch.

Allerede i april lå det fast, at både hun og amtskredsformand Birgitte Baktoft ville stille op. De to aftalte så, at Birgitte Baktoft ikke skulle sende valgmateriale ud i Århus Kommune, og at Tove Borch ikke førte valgkamp i kred­sene rundt om byen.

»Kredsene har gjort et formidabelt benarbejde for at få stemmeprocenten op«, fortæller Birgitte Baktoft. »Men jeg håber bestemt ikke, at folk har stemt bevidstløst, men fordi de kan lide det, jeg står for«. Birgitte Baktoft understreger, at hovedstyrelsesvalget er landspolitisk:

»Men når man har tæt kontakt til et hovedstyrelsesmedlem, kan man bedre for­stå, hvad der foregår landspolitisk«, siger hun og tilføjer, at det også ville være meget vanskeligt at komme ind som ny kandidat, hvis man skulle satse på at blive kendt i hele landet.

Tillidsrepræsentanter trak læsset

Flere tillidsrepræsentanter gør på Århus Lærerforenings hjemmeside opmærksom på, at det ikke var vinen, men hårdt arbejde, der løftede stemmeprocenten.

Tillidsrepræsentant på Beder Skole Kåre Sørensen gjorde meget ud af den personlige kontakt. Ugen før havde han i lærernes nyhedsbrev »Ugenyt« forklaret, at det var vigtigt at gemme næste nummer af Folkeskolen.

»Kolleger på barselsorlov kontaktede jeg gennem mail, hvilket gav fire ud af fem stemmer, heraf mødte tre personligt op på skolen. I næste »Ugenyt« skrev jeg detaljeret om, hvordan man bar sig ad med at stemme. Jeg lavede to remindere til kollegerne, der manglede at stemme, hvoraf den ene ligeledes var en personlig hilsen sammen med bladet »Skolen«. Det resulterede i 41 stemmer. Endelig brugtes fredag formiddag på personlig kontakt til de, der endnu manglede at afgive deres stemme, hvilket gav yderligere 15 stemmer og dermed en stemmeprocent på 92«, siger han til Århus Lærerforenings hjemmeside.

Tillidsrepræsentant Torben Nørgaard Jensen fra Mårslet Skole mener, at valgsystemet bør laves om, så tillidsrepræsentanterne bliver mere involveret i afstemningsproceduren. Et af problemerne på de århusianske skoler har været, at stemmesedlerne ryger ud sammen med Folkeskolen. Århus Lærerforening havde et reservelager af det pågældende blad, men tillidsrepræsentanterne mener, at der først kom rigtig skub i tingene, da det blev muligt at kopiere stemmesedler.

»Mange på min skole ville gerne stemme, men havde ikke lige fået det gjort. Derfor øgede de kopierede stemmesedler procenten væsentligt«, oplyser Carsten Møller, som er tillidsrepræsentant på Gjellerupskolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Århusianernes valgsucces

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS