"Forældre kender deres barn bedst, og derfor skal forældrene have en stærkere stemme, når der skal træffes beslutning om give et barn et ekstra år i børnehaven. Et ekstra år kan være med til at gøre børnene mere modne og klar til en god skolestart", siger rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom i en pressemeddelelse.
Hvis forældrene mener, at deres barn skal vente et år med at starte i skole, skal skolelederen ifølge loven foretage en konkret og individuel vurdering af barnets skoleparathed. Skolelederen skal således vurdere, om der er særlige forhold ved barnet, der gør, at skolegangsudsættelsen trods forældrenes ønske ikke bør godkendes, men hvis byrådet vedtager forslaget, skal skolelederens udgangspunkt være, at forældrenes ønske skal følges. Det er dog også en forudsætning, at barnet har plads i en børnehave, og at børnehaven udarbejder en pædagogisk handleplan for at styrke barnets forudsætninger for skolestart.
Minister åbner for ny model for udskudt skolestart: Vil inddrage forældre og pædagoger
"Børn er forskellige, ligesom synet på dem kan være, men det afgørende er her, at forældre som udgangspunkt vil få imødekommet deres ønsker. Jeg tror, at det vil skabe mindre konflikt, mere forståelse, og færre bump på vejen til en bedre skolestart for børnene", siger Thomas Medom.
Aarhus Kommunes daglige ledelse, Magistraten, har indstillet forslaget til godkendelse.
Aarhus vil give forældre lov at udsætte skolestarten
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.