Aarhus-skoler uden ledere er symptom på landsdækkende skoleledermangel

Tre jobopslag og en tvangsrokade måtte der til for at finde en leder til Højvangskolen i Viby, men trods alle anstrengelserne står den aarhusianske skole nu igen tilbage uden en kaptajn i førerhuset. Aase Nielsen, som i forbindelse med rokaden i november blev udpeget til lederjobbet på Højvangskolen, sagde nemlig op og tog et andet job, og således er skolen tilbage ved udgangspunktet. Historien afspejler en generel tendens: For få vil være skoleledere.

Skoleledermanglen i Aarhus er i de seneste dage blevet sat under lup af både lokalpolitikere, journalister og lærere. Men ledermanglen er et nationalt problem. Det påpeger formand for skolelederforeningen, Claus Hjortdal over for folkeskolen.dk.

»Som leder kan man ikke snakke toldfrit«

En prognose fra Skolelederforeningen viste i 2015, at der ville forsvinde 200 skoleledere hvert år, særligt som følge af den demografiske udvikling, der betyder at en stor generation skoleledere går på pension. Denne udvikling er fortsat ind i 2017 og faktisk er den blevet en smule værre. Claus Hjortdal giver nogle bud på, hvad der kan være årsagen:

"For det første er der et meget stor spring fra at være mellemleder til at blive leder. Man skal pludselig sidde med nogle ansvarsområder, som man ikke før har haft indsigt i. For det andet er lønnen ikke fulgt med den forøgelse af ansvarsområdet, som finder sted, når flere skoler lægges sammen under én ledelse"

Claus Hjortdal fremhæver derudover en generel tendens, som også kan forklare ledermanglen:

"Man er som leder blevet enormt sårbar i forhold til at skulle levere, og forvaltningen holder lederen i kort snor, hvis der ikke fremvises resultater".

Mistillid fra skolebestyrelsen fik leder til at sige op

Lærere vil ikke være styrede chefer

Lektor Lejf Moos, DPU, peger på samme generelle ændring i skolelederens arbejdsvilkår som forklaring på problemet:

"Skolelederne har fået en mere central rolle i skolens styring. De bliver mere chefer end ledere. En chef træffer og meddeler beslutninger, mens en leder også diskuterer disse beslutninger med sine medarbejdere".

Ifølge Lejf Moos er der stadig mulighed for at udøve god ledelse, men vilkårene er blevet vanskeligere. Skolelederen er blevet en embedsmand. Hvis man vil gøre lederjobbet attraktivt igen for lærerne, må man altså lave strukturen om.

"Det ligger i skolens arvemasse at den skal være målstyret efter politikernes ønske. Demokratisk set er det også fint nok, at de folkevalgte har indsigt i, hvad der sker ude på skolerne, men styringen er efterhånden blevet så detaljeret, at det er svært for lærerne at se sig selv i lederrollen".

Skoleleder følte sig fanget af ny struktur:
 Jeg fik at vide, at jeg skulle glemme pædagogikken og tænke i økonomi