Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Aarhus-lærere lockoutes også - trods KTO-aftale

Lærerne i Aarhus bliver også lockoutet, selv om de har en aftale med kommunen om at erstatte arbejdstidsaftale 08 med en KTO-aftale fra næste skoleår. Borgmester Jacob Bundsgaard (S), som sidder i KL's bestyrelse, har en dårlig sag, mener formanden for Århus Lærerforening.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
28. februar 2013, kl. 17:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er en enig bestyrelse i KL, der har besluttet at lockoute landets lærere og børnehaveklasseledere fra 1. april. Dermed har borgmester Jacob Bundsgaard fra Aarhus Kommune stemt for den konflikt, der skal bringe KL ud af lærerarbejdstidsaftalen fra 2008, A08.

KL: Altomfattende lockout

Det giver borgmesteren et forklaringsproblem, mener Søren Aakjær, formand for Århus Lærerforening.

"Vi har aftalt med Aarhus Kommune, at vi fra næste skoleår forlader A08 til fordel for en arbejdstidsaftale, vi har indgået i KTO-regi. Alligevel har Jacob Bundsgaard stemt for KL's lockout. Jeg havde haft en smule respekt for ham, hvis han havde undladt at stemme, fordi han har lavet sin egen aftale med os lærere", siger Søren Aakjær.

Borgmesteren udtrykker glæde over den lokale aftale

Søren Aakjær var på forhånd indstillet på, at lærerne i Aarhus risikerede at blive lockoutet, fordi de stadig arbejder efter A08. Men KL's lockout omfatter også aftaler indgået i KTO-regi, så selvom allerede var begyndt at arbejde efter den nye aftale, var de alligevel blevet omfattet.

Århus Lærerforening. Vores aftale kan ikke overføres til alle

"Jeg har på skrift, at Jacob Bundsgaard synes, vi har lavet en god aftale. Vi gjorde de store linjer færdige i efteråret, og da konflikten begyndte at tegne sig, skrev jeg bekymret til både ham og skolerådmand Kristian Würtz og fortalte, at jeg var bekymret for, at en konflikt ville ødelægge skolen. Derfor bad jeg dem sætte pris på, at vi har en samarbejdsaftale, og de gav begge deres tilsagn", siger Søren Aakjær.

Borgmester: Aftalen indgået under den nuværende overenskomst

Uanset hvordan man vender og drejer det, så har Jacob Bundsgaard en dårlig sag, mener Søren Aakjær.

"Hvis han synes, vores aftale er vigtig, burde han have kæmpet i KL for at undgå en konflikt. Det vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på lokalt", siger han.

Aarhus-lærere på gaden

Jacob Bundsgaard vil ikke forholde sig til, om han har en dårlig sag, men siger i en skriftlig udtalelse, at det er en enig KL-bestyrelse, der har truffet beslutning om at varsle lockout, og at han således støtter den beslutning.

"KL har i forhandlingerne holdt fast i, at for at kunne udvikle og forbedre folkeskolen skal lærernes arbejdstidsregler normaliseres, så overenskomsten ikke fremover skal regulere, hvad lærerne bruger arbejdstiden til. Vi har i Aarhus en lokalaftale, som vi er glade for, men den er indgået under den nuværende overenskomst. Med en ændret overenskomst og med forventning om en folkeskolereform er der tale om en ny situation. Vi må nødvendigvis have en overenskomst og en lokalaftale, der passer til virkeligheden."

Lokalaftalen skal opsiges med ni måneders varsel

Hvis Aarhus Kommune vil ud af aftalen med Århus Lærerforening, skal den siges op senest ni måneder før et nyt skoleår, så Søren Aakjær regner med, at aftalen gælder i det kommende skoleår. Men han ved ikke, om politikerne i Folketinget kan overtrumfe aftalen, hvis de vælger at løse konflikten mellem KL og LC med et lovindgreb.

Lærerværelset: Et forventet kup

Kredsformand om KL's lockout: En katastrofe

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Aarhus-lærere lockoutes også - trods KTO-aftale

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS