På folkeskolen.dk i går skrev vi om styrelsesmedlem Karen Jespersens bekymring for, at det vil gå ud over dynamikke, hvis et kredsstyrelsesmedlem med daglig gang på en skole erstattes af en næstformand på kredskontoret:
"Når der står i artiklen, at det frygtes, at den politiske ledelse kommer for langt væk fra skolerne, er det jo lige præcis det modsatte der er hensigten. Når jeg som kredsformand skal i langt højere grad skal ud på de 51 skoler - og det er nødvendigt hvis vi vil have en organisation, der hænger nogenlunde sammen - så er det noget der tager tid", siger Gordon Ørskov.
"I bund og grund handler det langt mere om dels at få vores fagforening til at hænge sammen mellem de enkelte led samt om at skaffe os indflydelse som en stærk samarbejdspartner i det lokale", mener Gordon Ørskov Madsen og fremhæver, at opgaven med at opbygge og vedligeholde et godt samarbejde med andre organisationer, skoleforvaltning, kommunalpolitikere, kommunalpolitikere i det lokale led er blevet større og mere vigtig de senere år.
"Hvis ikke vi kan varetage denne opgave kvalificeret, så taber vi lokalt den indflydelse, der er så vigtig for folkeskolen og for lærerne, for ikke at nævne hele fagbevægelsen". kommenterer Gordon Ørskov Madsen.
Der er ekstraordinær generalforsamling i Århus i morgen onsdag.
Århus-formand: Kontakt til skolerne tager tid
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.