Aarhus-forældre til børn med handicap kan indtil videre ånde lettet op

25 ud af i alt 75 forældre, som Aarhus Kommune har besluttet skal betale op til 4.300 kroner om måneden for en institutionsplads til deres svært handicappede børn, kan indtil videre ånde lettet op, skriver Jyllands-Posten. Et enigt byråd vedtog i går at give alle ankede forældrebetalingssager såkaldt opsættende virkning. Det betyder, at 25 forældre ikke får opkrævninger, før Ankestyrelsen har behandlet hver enkelt sag. På et magistratsmøde på mandag håber socialrådmand Thomas Medom (SF) på at få en afklaring på, hvad mulighederne er for de 50 forældre, der ikke har klaget over kommunens afgørelse.

Udvikling i skolen hindrer ikke kommune i at kræve betaling for anbragte børn

Jyllands-Posten: Forældre til børn med handicap får mere hjælp fra byrådet