Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Århus-elever påvirket af den tyske skolemassakre

En 8. klasse fra Højvangskolen i Stavtrup ved Århus var så tæt på, da en 17-årig i går dræbte 16 elever og lærere på en skole i Tyskland, at de fik tilbudt psykologhjælp. Eleverne er på udveksling i Winnenden, men der er ingen panik, forsikrer skolen

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
12. marts 2009, kl. 11:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De 22 elever fra Højvangskolen besøgte Mercedes-Benz Museet i Stuttgart, da den 17-årige tysker gik amok på en folkeskole i Winnenden, der ligger cirka 30 kilometer fra Stutgart. De var sammen med deres tyske venskabsklasse, og mens de var på museet modtog flere af de tyske elever beskeder på deres mobiltelefoner om skyderiet i deres hjemby.

"Det påvirkede naturligvis også vores elever, så alle blev samlet i et konferencelokale, hvor de fik en god snak. Især de tyske elever var påvirket. Ingen havde søskende eller venner på den skole, hvor massakren foregik, men der er altid nogle, der kender nogen, der kender nogen", siger Lone Steffensen, pædagogisk leder på Højvangskolen.

Eleverne bliver i Tyskland

Tilbage i Winnenden blev der holdt et nyt møde med elever, lærere og værtsfamilier.

"Lige i øjeblikket ville nogle af vores elever gerne hjem, men vi har valgt, at de skal blive. Det er bedre, de bearbejder oplevelsen sammen og får bygget nye, gode oplevelser oven på frem for kun at komme hjem med billeder af det frygtelige, der er sket", siger Lone Steffensen.

Hverken den tyske eller den danske skole har fundet anledning til at ændre i det resterende program.

"I dag er eleverne på bjergvandring, og så vidt jeg ved, er deres tyske venner med. Børnene har det godt, og der er ingen panik, men lærerne er selvfølgelig opmærksomme på, at de skal tale ekstra meget med nogle af dem", siger Lone Steffensen.

Heldigt at skolelederen er med

Lige fra det øjeblik det kom frem, at en ung mand skød løs på lærere og elever på Albertville Realschule, begyndte Højvangskolen at informere forældrene om, hvordan det stod til med deres børn i 8. klasse. Det skete via skolens hjemmeside og forældreintra.

"Vi lagde fire-fem meddelelser ud i går. Nogle få forældre har ringet til os, men vi har ikke haft dem samlet. De har selvfølgelig været bekymrede, men børnene har mobiltelefoner med, så forældrene har selv kunnet ringe til dem", siger Lone Steffensen.

Det er 25. gang, Højvangskolen har udveksling med sin tyske venskabsskole. Tilfældigvis er skoleleder Jes Wedel Lorenzen med på årets tur.

"Ledelsen er ikke med hver gang, men det er heldigt, at vi er det denne gang. Mens de to lærere har taget sig af børnene, har Jes klaret alt det praktiske. Og så betyder det selvfølgelig også noget, at vi har samarbejdet med den tyske skole i så mange år. Vi kender hinanden godt", siger Lone Steffensen.

Også Mårslet Skole blev påvirket

Også Mårslet Skole syd for Århus har igennem 25 år haft en venskabsskole i Winnenden, som skolen har udveksling med hvert år.

Selv om skolen ikke har elever af sted i øjeblikket, blev elever og lærere påvirket, da nyheden om massakren nåede til Danmark. Ikke mindst fordi informationerne ikke var særlig detaljerede.

Da det stod klart, at det ikke var Mårslet Skoles venskabsskole, der var ramme om blodbadet, sendte skoleleder Bodil Hvid en besked ud om det på skolens intranet.

"Det er klart, at vi er lettede, men det er selvfølgelig stadigvæk frygteligt, det, der er sket", siger hun til ekstrabladet.dk.

Haarder vil indføre kriseberedskab

Selv om risikoen for et skoleskyderi i Danmark vurderes som meget lav, nedsætter undervisningsminister Bertel Haarder (V) nu to arbejdsgrupper, som skal lave retningslinjer for, hvordan skolerne kan lave et kriseberedskab.

Det fremgår af en tale, som undervisningsministeren holdt i et samråd med Folketingets Uddannelsesudvalg i tirsdags - altså dagen før massakren på den tyske folkeskole.

Et kommende kriseberedskab på danske skoler skal ifølge undervisningsministeren være på et generelt niveau, så det ikke blot skal kunne håndtere skoleskyderier men også andre former for ulykkes- og sikkerhedsrisici. Der lægges vægt på, at skolerne selv skal udarbejde kriseberedskabet, skriver Berlingske Tidende.

Arbejdsgrupperne, som støttes op af KL og lederforeningerne, skal aflevere deres anbefalinger i maj, hvorefter der skal tages stilling til dem i starten af juni.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Århus-elever påvirket af den tyske skolemassakre

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS