Stigningen på 3,5 procentpoint er så stor, at man mere kan tale om en forbedring end en statistisk usikkerhed, lyder vurderingen fra skolefolk.
"Det er en meget tilfredsstillende fremgang og et skulderklap til lærerne. Ja, jeg vil betegne det som et superresultat, fordi det ikke kun er de bedste elever, der er blevet dygtigere. Alle elever har taget et ryk fremad", siger formanden for matematiklærerne i Århus, Jørgen Korsgaard til Århus Stiftstidende. Han er også konsulent i børn- og ungeforvaltning i Århus Kommune.
Matematikprøven blev gennemført i maj blandt 2.706 elever i de daværende 3. klasser.
"Lærerne har en klar instruktion om, at de ikke må bruge prøven i selve undervisningen, men den får dem til at sætte mere fokus på færdighedsregning generelt, og ad den vej påvirker det undervisningen. Det samlede resultat er udtryk for, at lærerne gør deres arbejde, men den enkelte skoles resultat kan også være fuldstændig tilfældigt og afhængig af klassens sammensætning, som kan svinge meget fra år til år", siger Jørgen Korsgaard.
40 af kommunens 51 folkeskoler opfylder nu kommunens succeskrav i matematik, som er, at 80 procent af eleverne skal placere sig i en af de fire bedste grupper, når de bliver testet. De 40 skoler er seks flere end for to år siden.
Århus: Elever bliver bedre til matematik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.