Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Årets pedeller arbejder på Søndervangskolen

De tre pedeller på Søndervangskolen i Hammel er i dag blevet fejret med rundstykker, kaffe og besøg af skolechefen i Favrskov Kommune. De har nemlig vundet konkurrencen om at være årets pedel 2012. Fordi de betyder meget i skolens hverdag.

Helle Lauritsen
Start debatten
4. oktober 2012, kl. 16:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er elevrådsformand, tillidsrepræsentant og viceskoleleder, der har indstillet servicegruppen til den konkurrence som et par skolemøbelfirmaer står bag. I begrundelsen står, at den centrale linje i pedel-lernes arbejde er "at det er vores skole", og at alle føler stolthed og arbejdsglæde ved at komme på skolen. De tre pedeller omtales som "fleksible, bæredygtige og økonomiske". "Pedellerne tager del i den daglige dialog om skolens udvikling og kommer altid med konstruktive (og økonomiske) perspektiver omkring rammernes indflydelse på den pædagogiske udvikling", som der står i begrundelsen. Samtidig er elever og lærere glade for, at der med konkurrencen skabes fokus på en ofte overset gruppe af medarbejdere.

"Vores pedeller har i forbindelse med ny struktur i kommunen, lavet en redegørelse over deres arbejde, og det viser at ca. 90 procent af deres arbejde foregår "i skyggen", altså opgaver der udføres uden at nogle egentlig ligger mærke til det - ja altså før det eventuel mangler", siger viceskoleleder Frank Kejlberg.

Elevarbejdspladser til alle Pedellerne i servicegruppen har blandt meget andet bygget elevarbejdspladser og udviklet den opstilling af smartboards, som findes i alle klasseværelser på Søndervangskolen. "Det begyndte vel for 8-10 år siden, hvor en lærer kom og fortalte, at han i Ikea havde set en trækasse, der ville fungere godt som hylde i klassen. Men jeg er gammel møbelsnedker, så jeg sagde, at den kunne vi da bygge både billigere og bedre", fortæller Hans Lang, der er leder af servicegruppen på tre. Pedellerne har siden bygget siddepladser til hver enkelt elev ude ved væggen. Her har eleven en brevbakke til blyanter og andre redskaber, en lille musehylde og egen opslagstavle. Desuden har eleverne parvis en computer at arbejde ved. Skolen har omkring 750 elever. "Alt personale her på skolen samarbejder, så vi får det bedste ud af undervisningen", siger Hans Lang, der har arbejdet på skolen i 33 år. "Og jeg har ikke fortrudt én dag". "Vi kender jo mange af eleverne, og vi gør alt vores arbejde for elevernes bedste. Det gør vi alle på skolen. Det gælder, når vi står på hovedet i et toilet, eller når vi binder en elevs snørebånd".

Har udviklet tavle-stativ Han fortæller, at der i dag kom tre drenge og gav ham hånden og sagde tillykke til pedellerne for prisen. Prisen til servicegruppen er T-shirts med "Årets pedel 2012", en kaffekande og en selvkørende vogn med tre værktøjskasser ovenpå hinanden. Det er OJ Skolemøbler, Højer Møbler A/S og bloggen Driv, der er gået sammen om prisen, hvor skolerne har kunne indstille deres pedeller til konkurrencen. Søndervangskolen har også interaktive tavler i alle klasselokaler, og her har pedellerne udviklet et stativ, så tavlerne står ved vinduet og ikke bliver udsat for rystelser fra væggene. Når klassen skal bruge tavlen, tager eleverne hver en taburet og flytter sig hen til tavlen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Årets pedeller arbejder på Søndervangskolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS