"40 procent er et misvisende tal, fordi det der ud som om, man så har 60 procent til alt det andet - forberedelse, teamsamarbejde med mere", siger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen. "Hvis man gør sig den ulejlighed at se på virkeligheden, så bruger læreren omkring 1000 timer om året på undervisning. Det svarer til omkring 60 procent. Eleverne har nemlig pauser/frikvarterer, hvor læreren pakker undervisningsmaterialer sammen i et lokale, skifter lokale, henter undervisningsmaterialer og gør klar i et andet lokale, taler med elever, der henvender sig om et problem, holder generelt tilsyn med eleverne, kontakter kolleger og ledelse vedr. elever og meget mere".
Men selv om Gordon Ørskov Madsen ikke mener, at Undervisningsministeriets tal viser virkeligheden, så er han sikker på, at lærerne fremover kommer til at bruge en større del af arbejdstiden på undervisning.
"Hvis man tager indeværende skoleår og sammenligner med næste skoleår, så vil der ske en stigning. Der er en større mængde undervisning, som skal klares af lærerne. Det er jo en stor del af finansieringen af skolereformen, at der skal undervises 80 timer mere per lærer i snit. Og det er betydeligt", siger Gordon Ørskov Madsen.
Lærerne underviser 40 procent af arbejdstiden
Tal til sammenligning
Lærernes undervisningsandel har ifølge Undervisningsministeriet ligget rimeligt stabilt de seneste tre år, og Gordon Ørskov Madsen mener ikke, at tallene i sig selv er specielt interessante. Men det kan de blive.
"Det handler om at sammenligne det her tal med tallet næste år og året efter. Man har et mål om at spare 12 milliarder i den offentlige sektor frem mod 2020. Uden en arbejdstidsaftale, der sætter nogle linjer for, hvor meget lærerne skal undervise for at skabe kvalitet i undervisningen. Uden det kan man jo sætte en økonomisk betragtning på det her. Man kan bare skrue op for undervisningstiden og så spare på den måde. Det er den drejning, der sker væk fra, hvordan man skaber god undervisning, og hen mod en bundlinjetænkning".
Understøttende undervisning er også undervisning
Men kan man overhovedet sammenligne tallene fra i år med de tal, som kommer til næste skoleår?
"Hvis man ser meget bredt på det, så tror jeg godt, vi kan bruge tallene til sammenligning. Det nye i reformen bliver understøttende undervisningstimer. Så man skal vurdere, om de timer er undervisningstimer. Jeg tror, at man nogle år ind i fremtiden ikke vil have så skarpe skel mellem faglig undervisning og understøttende undervisning", siger Gordon Ørskov Madsen.
Årets officielle tal: Lærerne underviser 16,6 timer om ugen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.