År 1 efter lockouten

Tirsdag den 2. april efter påske var det en alt andet en almindelig tilbagevenden til skolen, der ventede landets lærere og elever. Skolerne var lukket land for lærerne, fordi de var blevet lockoutet af arbejdsgiverne. De næste fire uger var lærerne i konflikt med kommunerne - fire uger med intense verbale kampe og en lærerstand, der fyldte meget i det offentlige billede. En historisk konflikt, der blandt andet er beskrevet således af historikeren Lars K. Christensen:

»Lærerlockouten er den hidtil mest farvestrålende konflikt i historien. Hvis den var blevet bedømt på det kunstneriske indtryk, ville lærerne have vundet på point«.

Selvom det kunstneriske udtryk gjorde indtryk, var lockouten i høj grad også en tid, hvor følelserne sad uden på de gule veste. Og der er bred enighed om, at begivenhederne i foråret 2013 udgør den største krise i lærerstandens historie. Folkeskolen markerer året, der er gået, ved at tage fat i en række af de lærere, som vi også talte med for et år siden. For at høre, hvad de tænker om deres skoleliv nu, hvor konflikten er kommet på afstand i tid. Det sidste år har skårene skullet klinkes, undervisningen passes, og folkeskolereformen har skullet afpasses til de lokale forhold. Nogle steder er der i efterdønningerne indgået arbejdstidsaftaler, mens andre kommuner har valgt helt og holdent at forlade sig rent på teksten i lov 409, der nu definerer arbejdstiden.

Det er nu år ét efter lockouten, men den er langtfra ude af de impliceredes bevidsthed. Vi har ladet fem lærere fortælle, hvordan de ser på den tid, der nu kommer med nye udfordringer i form af folkeskolereformen og den nye arbejdstidslov fra 1. august.

Spændte på flextid

"Vi ved bare, det bliver anderledes"

Lærer: Skal jeg fortsætte som folkeskolelærer?

"Vi ser fremad på Kildevældsskolen"

Næste skoleår bekymrer i Svendborg