Så sent som torsdag i sidste uge mødtes lærerkredsen, der står bag undersøgelsen, med skoleudvalget for at tale om undersøgelsens resultater. Det er lykkedes at vække politikernes opmærksomhed, fortæller formand for Aalborg Lærerforening Dorthe Kamp, men der er endnu ikke en kommunal handleplan for, hvordan inklusionsopgaven kan gøres anderledes.
Selv har Dorthe Kamp et bud på, hvor man kan starte med at ændre forholdene.
"Som det er nu, følger pengene kun børnene ud til skolerne, men ikke ind i klasselokalerne. Og så er det også relevant for os at kigge nærmere på, om vi har grebet inklusionsindsatsen forkert an. Det er dog svært at komme med en fælles løsning lige nu, for skolerne er meget forskellige", siger kredsformanden.
Aalborg-lærere presset af inklusionen
Lille fald, store problemer Undersøgelsen er en gentagelse af den inklusionsundersøgelse, som kredsen gennemførte i efteråret 2013. Dengang viste undersøgelsen, at 77 procent af lærerne oplever, at de inkluderede elever har en negativ eller meget negativ betydning for deres arbejdsmiljø. I år har 72 procent af lærerne haft den samme oplevelse, men selvom andelen er faldet en smule, mener Dorthe Kamp ikke, at det siger noget om en udvikling i hverken den ene eller anden retning.
"Faldene er så små, at de ikke kan tolkes. Hovedsagen er, at de negative oplevelser ved inklusionen er alt for høje, og det er det, vi skal arbejde med".
Næste skridt er, at Aalborg Lærerkreds tillidsrepræsentanter inden sommerferien skal mødes med det kommunale skoleudvalg. Her vil inklusion være på dagsordenen, når det kommunale budget for 2016-19 skal drøftes.
Aalborg: Politikere vil gøre noget ved inklusionsproblem
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.