Åbne og lukkede døre

Her har vi en bog, der dirrer af holdning fra første til sidste side!

Forfattergruppen, der består af kvinder fra forskellige, overvejende humanistiske fag- og forskningsområder, skriver ud fra en indignation over den såkaldte "kønsblindhed", der i deres øjne hersker overalt i dansk pædagogik.

Bogens ærinde er næppe at revolutionere måden, hvorpå vi i Danmark driver pædagogik, eller at hænge pædagoger og lærere ud for "ukritisk forskelsbehandling". Men forfatterne vil vise, hvorfor det er så vigtigt for disse faggrupper at være opmærksomme på deres (sprog)handlinger og ikke "falde ind i en omgangsform, hvor man bekræfter de traditionelle fortællinger snarere end udfordrer dem". Bogen opstiller konkrete forslag og idéer til, hvorledes det kan trænes i praksis.

Her vil jeg anføre, at et kritisk eftersyn af omgangsformer i det pædagogiske arbejde jo altid er vigtigt. Det uanset om det sker på baggrund af køn eller helt andre parametre! Som bidrag til en sådan pædagogisk refleksion har bogen her bestemt sin berettigelse. Navnlig kapitlerne "Den første gang kan se ud på mange måder" og "Queerpædagogik", der blandt andet tager livtag med problematikken omkring homofobi, er tankevækkende - og formår at anvise en alternativ vej.  

Samlet set må jeg dog sige, at jeg efter endt læsning stadig ikke er overbevist om, at vi så systematisk tillægger henholdsvis drenge- og pigebørn bestemte egenskaber og præferencer - og hermed begrænser deres udviklingsmuligheder i skæbnesvanger grad. Bogen igennem refereres der til "de stille, pligtopfyldende piger" og "de vilde, kravundvigende drenge" - et noget firkantet billede, som jeg kun delvist synes går igen i den elevmasse, jeg møder i dagens skole.

Læs et uddrag fra bogen i linket øverst til højre under EKSTRA.

""