Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

8.c: På jagt efter den gode lærer og den gode kantine

På Kongevejens Skole i Virum tager de fleste store elever hjem og spiser, eller de går i Irma. Så 8.c nød kakaoautomat og kantine på deres første dag som Folkeskolens redaktion. I morgen går jagten ind på den gode lærer og den gode skolemad.

Spotredaktør Holger Winsløw i arbejde på redaktionen

Foto: Louise Knuth Pedersen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
3. april 2006, kl. 16:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Da vi fik ham, var klassen sådan meget splittet, og det første han gjorde var at sætte os sammen i grupper, og så skulle vi lave 10 bud for klassen", fortæller Josefine Hiesiger om Steven Camphausen, som var klassens klasselærer i 5. og 6. klasse.

"Vi skrev alle sammen 'man må ikke' - men Steven vendte det hele om til noget, man skal og må, for eksempel at man skal have respekt for hinanden".

En af redaktionsgrupperne har valgt at interviewe Steven Camphausen som deres eksempel på en inspirerende lærer, nu hvor de har fået chancen til at henvende sig til alle Danmarks lærere - også de lærere på Kongevejens Skole, som de synes, kunne lære af Steven. I dag har de siddet på Folkeskolens redaktion øverst i Danmarks Lærerforenings hus i København og forberedt interviewet.

En anden gruppe planlægger besøg i tre skolekantiner på jagt efter den gode skolemad:

"Vi har ikke nogen skolekantine. Fra 7. klasse må vi gå hjem at spise, og ellers går vi i Irma, men det bliver jo ikke særlig sundt", siger Holger Winsløw Larsen, der skal besøge kantinen på Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro.

Han er også med til at redigere Spot-siden i Folkeskolen og har brugt formiddagen til at gennemgå de pressemeddelelser, redaktionen har modtaget.

For 8.c's lærer Marianne Jensen er muligheden for at overtage et nummer af Folkeskolen alle tiders motivation:

"Det at det er realistisk, at det rent faktisk udkommer, er en kæmpe drivkraft. Vi kombinerer en selvstændig opgave med et konkret formål, og så rummer det jo også et element af erhvervspraktik", siger hun og fremhæver, at det også udvikler eleverne at skulle ud og interviewe.

"Det her dækker mange ting rent fagligt, foruden dansk og journalistik/sagprosa, giver det også indblik i samfundsforhold", siger hun og håber på, at Folkeskolen nr. 15 kommer til at afspejle 8.c's iderigdom, også i forside og layout.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

8.c: På jagt efter den gode lærer og den gode kantine

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS