"Det har været rigtig, rigtig sjovt. Jeg har fået rigtig meget indblik i et arbejdsmiljø", siger Amalie i en kort pause i en ekstremt hektisk dag.
Hun har oplevet, hvad det vil sige, at en skribent udefra har misforstået sin opgave og har afleveret to tredjedele mindre tekst end aftalt, og at næsten alle billederne til en artikel er for mørke til at kunne trykkes:
"Så har vi snakket sammen om det i redaktionsgruppen og fundet andre løsninger - skaffet nye billeder, skåret tekst fra og fået skrevet ekstra tekst".
Et af reporterholdene måtte hun sende afsted igen med et andet kamera for at tage nye billeder, og andre har hun måttet bede om mere eller mindre tekst, end de først havde aftalt:
"Først er de ikke så meget for det, fordi de selv er stressede og i gang med noget andet. Men når de så ser, hvor stresset jeg er, så siger de 'ok' og gør det".
I dag er de første sider ved at være klar - blandt andet Spot-siden, hvor Christian Berrig fra 8.c har overtaget pladsen fra Folkeskolens faste tegner gennem mange år, Julius:
"Jeg har forsøgt at efterligne Julius' stil, og det kommer til at handle om, at børn er bedre end voksne til at huske cykelhjelmen", fortæller Christian.
Ugens Spot-interview bliver med lederen af Center for Undervisningsmiljø Ole Juul og handler om skolemøbler og ergonomi:
"De møbler, vi har på skolen, er ikke just nye, og man sidder forfærdeligt. På et tidspunkt mente man åbnbart, at man kune får eleverne til at lade være med at vippe på stolen, hvis sædet kunne vippe - men det virker ikke, det er bare irriterende!"
8.c: Indblik i et hektisk redaktionsmiljø
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.