Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

70 procent af lærerne på ny arbejdstidsaftale

Til august kan lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere i 66 kommuner arbejde efter en professionsaftale uden timetælleri. 24 kommuner har endnu ikke indgået en aftale og fire forhandler fortsat.

Thorkild Thejsen
Start debatten
28. april 2009, kl. 17:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

DLF's hovedstyrelse var særdeles godt tilfreds, da den forleden gjorde status over de lokale forhandlinger om arbejdstid. Kredsenes forhandlinger har båret frugt i 57 kommuner, og skolerne i ni andre kommuner fortsætter på tilsvarende aftaler, som man allerede har gode erfaringer med. I fire kommuner forhandles der fortsat på højtryk.

Fælles for aftalerne er, at lærerne selv og i team påtager sig ansvaret for undervisningen og de tilknyttede opgaver. De skal selv planlægge og fordele arbejdet, ligesom det er lærernes ansvar at prioritere de behov, som opstår i forbindelse med undervisningen.

"Aftalen skulle meget gerne betyde, at den enkelte lærer kan sætte ind, hvor der er mest behov for det", siger Lotte Lange, formand for DLF's overenskomstudvalg.

Skolelederne har ansvar for at formulere krav for det pædagogiske arbejde. Lederen skal i samarbejde med lærerne blandt andet beskrive målene for undervisningen.

"Det er samarbejdet på skolen, der er udgangspunkt. Vi skal have mere pædagogisk ledelse. Altså en leder, der ind i mellem er med i et team og med i klasserne. En mere pædagogisk ledelse er en af forudsætningerne for, at aftalen bliver en succes", siger Lotte Lange.

Flot kredsindsats

DLF's formand, Anders Bondo Christensen kvitterede for arbejdet i forhandlingsforløbet.

"Samarbejdet lokalt og centralt har været forbilledligt. Kredsene har ydet en kæmpeindsats med at forhandle sig til enighed med kommunerne. Vi har ikke for vane at rose sekretariatets indsats, men overenskomstafdelingens folk har knoklet hårdt for at få aftalerne hjem«, sagde han, da hovedstyrelsen behandlede forløbet.

"Der er grund til at ønske medlemmer, os selv og hinanden tillykke. Arbejdstidsaftalerne får positiv indflydelse på arbejdsmiljøet og arbejdsglæden og vil kunne lette presset i lærernes hverdag", sagde Gordon Ørskov Madsen.

Supervigtigt at der følges op

Astrid Schjødt Pedersen mindede om, at også arbejdsgiversiden har ydet en stor indsats.

»Der, hvor KL er gået ind med positiv rådgivning til kommunerne, har det medvirket til et godt resultat," sagde hun.

Det er nemlig lykkedes at holde fast i, at det er en fælles aftale, som både DLF og KL har ansvar for at føre ud i livet. Og det er vigtigt, at KL også er med til at følge op på aftalens intentioner, lød hendes vurdering.

"Vi har en fælles forpligtelse til at følge op og sikre, at de gode intentioner føres ud i livet," fortsatte Anders Bondo.

Vivi Hansen, som har flere års erfaring med en professionsaftale, kaldte det "supervigtigt, at der følges op.

Når kredskontorer i efteråret oplever, at der ikke mere bliver ringet om problemer med tolkning af arbejdstidsaftalen, så må man ikke læne sig tilbage og slappe af, advarede hun, for der sker en masse ud på hver enkelt skole.

"Vores lokale erfaringer viser, at der forestår et stort, stort arbejde på hver enkelt skole med at gøre aftaleparagrafferne til virkelighed. Tillidsrepræsentanter og ledelse har meget, de skal tage stilling til sammen. Der ligger et stort arbejde foran os med at støtte dem," sagde Vivi Hansen.

Der er vigtigt, at evalueringen ikke kun sker på kredsniveau, mente Niels Christians Sauer:

"Man skal ud til de enkelte lærere og sikre, at aftalen har de effekter i deres arbejdsdag, som vi ønsker og påstår."

Læs også artiklen, "Ny arbejdstidsaftale er en succes", og den fælles kommentar fra Michael Ziegler, der er formand for KL's løn- og personaleudvalg, og Anders Bondo Christensen, formand for DLF og Lærernes Centralorganisation, "1027 folkeskoler får bedre fundament for undervisningen" i spalten til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

70 procent af lærerne på ny arbejdstidsaftale

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS