70 procent af det første kuld meritlærere fik job i skolen

"Det er glædeligt, at skolerne tager godt imod meritlærerne. Det viser, at det var en rigtig beslutning at etablere uddannelsen. Vi slår to fluer med et smæk: Vi afhjælper lærermanglen i folkeskolen og får omskolet en gruppe mennesker, hvoraf en stor del går fra ledighed til arbejde", siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Henrik Larsen.

Selvom der blev optaget flere end 1000 på meritlæreruddannelsen ved uddannelsens start i 2002 og op mod 2000 i 2003, har Danmarks Statistik kun kunnet finde 730, der har fået eksamen i 2004. Ud af dem havde 608 job i november 2005, heraf 511 i grundskolen, oplyser konsulent i KL Henrik Casper.

Lærernes a-kasse dlf/a advarede ellers sidste år i Folkeskolen om, at meritlærerne havde betydeligt større ledighed end lærerne fra den fireårige læreruddannelse. Ud af de nyuddannede meritlærere, der meldte sig i a-kassen sidste sommer, var 36 procent uden arbejde sidst på efteråret. Det gjaldt kun 18 procent af lærerne fra den fireårige læreruddannelse.

"Dengang meritlæreruddannelsen startede, var ledigheden på sit laveste i mange år, og det har nok medvirket til, at den første årgang har klaret sig fornuftigt, samtidig med at der har været en ophobning af mennesker, der allerede havde arbejde inden for undervisning, som havde ventet på den chance for at få papirerne i orden", siger vicesekretariatschef i dlf/a Rune Thorup.

"Men Danmarks Statistik burde også regne på årgang 2005, for vores indikatorer viser, at billedet ikke er det samme i dag. Mange får selvfølgelig job, men der er også mange, hvis fagkombinationer gør det meget vanskeligt".