Forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet har tidligere talt om at 'analysere den elektroniske tavshed', når skoleelever har fået til opgave at debattere i elektroniske debatfora. Men i 6. klassernes parlament var der mere end 100 debatindlæg den første dag, fortæller ph.d.-stipendiat Jeppe Bundsgaard, der står bag projektet sammen med klasssernes lærere, der har mødt hinanden på et kursus på DPU i Odense.
I to uger har eleverne debatteret i en elektronisk debatform, der kaldes telehøring. Debatten er forberedt gennem skriftlige læreroplæg, elevernes egne undersøgelser på nettet og deres formulering af oplæg til debatten., Der er en ordstyrer, der samler op og foreslår, hvordan debatten kunne fortsætte. Målet for net-debatten har været, at eleverne skal have debatoplæg klar om dyrevelfærd inden for fire forskellige områder, når de i morgen fredag for første gang møder hinanden 'i virkeligheden' og skal diskutere dyrevelfærd med to politikere. Det er det socialdemokratiske folketingsmedlem Lotte Bundsgaard og Vensre-byrådsmedlem i Odense Tessa Gjødesen, der deltager i debatten på Åløkkeskolen i Odense.
Som indledning til parlamentsdebatten har alle eleverne lavet deres egen præsentationsside med billeder af deres musikidoler, yndlingsbiler og favoritfodboldhold, og de har lavet hver sin gæstebog:
"Hver morgen vil de helst starte med at se, om nogen har skrevet i deres gæstebog og lige skrive et par hilsener selv. De udviser i det hele taget et utroligt
engagement i både de personlige kontakter og i debatten. De, som kender aldersgruppen, vil forstå engagementets omfang, når de hører, at vi af
tidspunkterne på indlæggene kan se, at eleverne arbejder videre efter skole!", siger lærer Lisbet Kühn fra Tallerupskolen.
Jeppe Bundsgaard arbejder på et ph.d.-projekt om danskfagets it-didaktik. Han har undersøgt elevernes arbejde med internettet og fundet ud af, at det er de færreste, der behersker de teknikker og læsestrategier, der skal til for at få glæde af nettet som en enorm database af tekster. De kan søge efter idoler og sjove billeder, og de kan surfe, men det kniber, når det bliver mere skolepræget:
"Det kræver en lang række danskfaglige færdigheder i form af læsning og tekstanalyse med mere at finde frem til de måske fire tekster, der findes på internettet om fordelene ved at opdrætte burhøns ud af de tusinder der på
den ene eller den anden måde handler om burhøns og om elever, der lever som burhøns i deres klasseværelser..."
6. klasser i politiker-debat
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.