40 procent af kommunerne giver ikke det vejledende timetal

Budgetredegørelsen er udarbejdet på basis af kommuenrnes oprindelige budgetter, før finansminister Thor Pedersen opfordrede kommunerne til at genåbne budgetterne under trusler om økonomiske indgreb.

I budgetredegørelsen fremhæver KL, at folkeskoleudgifterne per elev er faldet hvert år siden 2002. Denne gang er der dog budgetteret med en meget beskeden stigning på 100 kroner per elev.

Danmarks Lærerforenings budgetundersøgelse i efteråret tydede på moderate nedskæringer i serviceniveauet, og konsulent i DLF Lars Salmonsen understreger da også, at 100 kroner ekstra per elev ikke nædvendigvis vil btyde et forøget serviceniveau. Blandt andet stiger kommunernes udgifter til lærernes pensionsopsparing hvert eneste år, efterhånden som tjenestemænd går af og erstattes af overenskomstansatte, hvis pensionsopsparing skal betales af kommunerne.

Ifølge KL forventer kommunerne at give eleverne omtrent samme undervisningstimetal til næste skoleår, som de har i år. Det betyder, at knap 40 procent ligger under det vejledende timetal, heraf cirka 8 procent af kommunerne på lovens minimum. Godt 60 procent af kommunerne ligger på eller over det vejledende timetal, som har dannet baggrund for de bindende mål for, hvad eleverne skal lære i de enkelte fag.