Den største bevilling på 36 mio. går til forskningsprofessor Frank Aarestrup fra DTU, der vil udvikle en overvågning af sygdomsbakteriers globale spredningsmønstre "Google bacterium." Årets mindste bevilling - på 2,8 mio. - går til professor Lene Jespersen, Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, der vil øge fødevaresikkerheden ved at undersøge, hvordan bakteriers sygdomsfremkaldende evne påvirkes af miljøfaktorer under forarbejdning af fødevarer.
Alle projekterne er baseret på eliteforskning, fortæller programkomiteens formand Erik Bisgaard Madsen, der er direktør i Landbrug og Fødevarer.
"I programkomiteen opfatter vi det som vort ansvar at sikre et ordentligt afkast af de skattekroner, der investeres i forskning. Vi oplever, at vi investerer i vore børn og børnebørns fremtid. Men mange af årets projekter er faktisk så tæt på at kunne realiseres, at ikke bare børnene, men også vi selv kan få glæde af forskningsresultaterne", siger han.
Forskning i kål og rodfrugters smag
Seniorforsker ved Institut for Fødevarekvalitet Ulla Kidmose har fået 17 millioner kroner til at undersøge, hvordan smagene i rodfrugter og kål påvirker danskerne, når de putter grøntsager i indkøbskurven.
"Vores mål er at få øget forbruget af frugt og rodfrugter. Før var kål og rodfrugter meget bitre og stærktsmagende, men det man forædlet væk, så de nu er mere søde og milde. For det er det, forbrugerne vil have. Men det gør også, at man reducerer sundhedsværdien", siger Ulla Kidmose til Radioavisen.
Ulla Kidmoses forskningsprojekt vil vare fire år.
Høj kvalitet i forskningsprojekter
Det Strategiske Forksningsråd fik 125 ansøgeninger, som i alt søgte 1,3 milliarder i støtte. I anden fase to var der 50 projekter tilbage, der søgte om i alt 880 mio. kroner. Der blev givet 347 mio. til 14 projekter, en alliance og tre centre.
"Vi har måttet sige nej til mange virkeligt gode projekter", siger Erik Bisgaard Madsen, der i sine år i forskningsrådet har oplevet en støt stigende kvalitet i ansøgningerne.
347 millioner til forskning i sundhed, fødevarer og velfærd
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.