Lærerforeningens gennemgang af forårets forhandlingsforløb, som i sidste uge endte med et sammenbrud gjorde de fremmødte lærere frustrerede, og der faldt mange skarpe kommentarer til kommunens bundne opgave om en besparelse på 8 millioner kroner på lærernes arbejdstid.
Efter at deltagerne havde fået luft for deres frustrationer, gennemgik lærerkredsen den såkaldte A05-aftale, som skal styre næste års arbejdstid, efter at man har måttet opgive at forhandle sig frem til en ny arbejdstidsaftale.
"Der er jo lagt op til, at man lokalt på skolerne kan aftale nogle akkorder, så alting ikke skal på mødeplan. Men der er samtidig udsendt en administrativ instruks til skolelederne om, at der skal være en fast centralt bestemt akkord for pausetiden, og det gør det jo meget vanskeligere at finde den fleksibilitet, der skal til, for at indgå akkorder om teamsamarbejde. For eksempel er tiden til klargøring om morgenen og tilfældige forlængelser af skoledagen omtrent halveret til fem minutter i hver ende", fortæller kredsformand Kurt Sørensen.
Allerede inden den 19. maj skal tillidsrepræsentanter og skoleledere have forhandlet næste års arbejdstid på plads, og Kurt Sørenen tør endnu ikke sige, på hvor mange skoler man kan nå til enighed om nogle akkorder. Alternativet er den såkaldte mødeplan, hvor skolelederen skal fastlægge starttidspunkt og sluttidspunkt for samtlige opgaver for hver enkelt lærer i et skema. Sådan bliver situationen i Ballerup efter sommerferien.
325 frustrerede lærere holdt stormøde i Randers
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.